Beskrivelse
Halvt dobbelthus på lukket og børnevenligt vænge
Tre gode værelser, en sydvestvendt udestue og en fuldstændig privat have – det er blot noget af det, I kan se frem til med dette halve dobbelthus, der har en rolig og børnevenlig placering i Holsted. Boligen fremstår pæn og velholdt med glatte, hvide vægge og indretningsvenlige rum. Samtidig opvarmes huset med fjernvarme, og i nyere tid har det fået skiftet køkkenet, samtlige vinduer og alle døre indvendigt og udvendigt. Udover de tre værelser og køkkenet med spiseplads rummer boligen en lys stue, et flisebadeværelse med separat bruseniche og et bryggers med indbygget plads til vaskemaskine og tørretumbler. Udestuen er bare et kæmpe plus, som I helt sikkert vil tilbringe mange timer i.
På de lune dage kan I rykke ud under åben himmel i haven. Den er lukket af en høj, veltrimmet hæk, så den er fri for indkig, og så er den overskuelig og meget let at holde. Vigtigt at nævne er det også, at huset er placeret på et lukket vænge og lige op til et grønt læbælte med træer, som gør udearealet endnu mere privat. På grunden finder I også en delvist overdækket terrasse, en carport og rigeligt med opbevaringsplads i det tilhørende skur eller værkstedsareal.
Hverdagskabalen bliver nem at få til at gå op, for byen har indkøbsmuligheder, daginstitution og lægehus, mens børnene trygt kan følge cykelstien hele vejen til skolen og hallen, som der blot er omkring en kilometer til. Cykle kan I også til byens station, hvor der er direkte togforbindelse til blandt andet Esbjerg og Kolding….