Beskrivelse
Stor og velholdt villa i Holsted med seks soveværelser
Stor og rummelig børnefamilievilla med ikke færre end seks værelser, tre i stueplan og tre ovenpå. Flere af værelserne er dejligt store, og der er også et godt garderoberum ovenpå. I får både badeværelse og toilet. Køkkenalrummet er stort, så der er plads til et middagsbord til hele familien, og ved siden af ligger der en opholdsstue, så her er masser af plads at boltre sig på. Huset er velholdt og i fin stand. Det er fuget op for få år siden, ligesom vinduerne er af nyere dato. Træværket på vestgavlen er i 2022 udskiftet til et nemt og vedligeholdelsesfrit materiale.
I får en dejlig terrasse med udgang fra stuen og en have, der er pæn og nem. Der er ligeledes terrasse på den anden side af huset, som har terrassedør fra voksenværelset. Her er masser af plæne med plads til leg, boldspil og udfoldelser. Desuden carport og haveskur.
Overmarken er et roligt boligområde i Holsted, og det udbudte hus ligger på et lukket vænge fri for uvedkommende trafik. Her vil I opleve et venligt naboskab, og lige bag ved jeres hus ligger der en sti med træer og masser af andet grønt, som kan bruges til gåture og til at cykle til skolen, hvilket blot tager cirka ti minutter. I kan også benytte stien til børnehave og sportsklubben, som ligger i forbindelse med skolen. Der er kort afstand til dagligvarebutik, og togstationen ligger cirka tre kilometer fra indkørslen i Holsted Stationsby. For pendlere er det hurtigt at komme på E20 mod Vejen og Kolding eller i den anden retning mod Esbjerg….