Beskrivelse
Nedlagt landejendom lige uden for Hjallerup
Nu udbydes denne attraktive landejendom, som er ideel til børnefamilien, der ønsker sig land- og dyreliv i naturskønne omgivelser. Her er der rigt med plads at boltre sig på i både det velholdte stuehus, udhus med gildesal og de gode staldbygninger, hvor det er oplagt at holde heste.Skønne naturomgivelser tæt på Hjallerup.Velkommen til landidyl – her ligger naturen i direkte forlængelse af den fantastiske have. Ejendommen ligger blandt fantastisk natur, og der er et rigt dyreliv på grunden; I bliver f.eks. de heldige naboer til rådyr, som af og til kigger forbi. Boligen ligger ugeneret med tilpas afstand til nærmeste naboer, og børnene kan nemt og trygt komme til og fra skole med kort til skolebus. Institutioner, indkøb og fritidsaktiviteter kan nås i Hjallerup tre km væk.Nedlagt landbrug med plads til heste.På adressen står en nydelig ejendom fra 1926, som løbende er blevet moderniseret/tilbygget. Stuehus og staldbygning er sandblæst og netpudset op i hvid, som fremover også blot kan males. Desuden er der foretaget en gennemgribende udvendig renovering mellem 2021-2022 med nyt tag og nye spær på staldbygning samt nye “frontplader” og ny port mod syd på staldbygningen. Døre og vinduer er også malet udvendigt på stald og udhus, mens stald og gildesal er malet indvendigt. Desuden er to ud af tre hestefolde lagt om, og udhusene fremtræder i flot stand med bl.a. stor gildesal med toiletfacilitet og lade med to fine hestebokse samt mulighed for løsdrift. Ejendommen er desuden beriget med et solcelleanlæg, som giver et godt tilskud til el-regningen.Gode forudsætninger for børnefamilien.Boligen er flot vedligeholdt, så I bare kan flytte ind og begynde hverdagen. Planløsningen rummer fællesrum, som familien vil få glæde af, med et hyggeligt køkken med viktualierum, en spisestue samt en stue med brændeovn. Dertil kommer fire gode værelser, et badeværelse samt et bryggers. Det er også nærliggende at undersøge mulighederne for at udnytte førstesalen alt efter behov….