Beskrivelse
Er du på jagt efter et hus der allerede har fået den store renovering? Er helt indflytningsklar, på stille og fredelig villavej, i gåafstand til byens butikker og faciliteter og ovenikøbet smuk rig natur? Så skal du vende blikket mod Kildevej 18 i Kongerslev. Huset fik nemlig den helt store renovering tilbage i 2005/2006 både inde og ude, og står stadig helt skarpt og velholdt.Huset består af åben entré med adgang til et godt og praktisk bryggers med god skabsplads, et lyst pænt badeværelse, samt fører direkte ind til den lyse stue/alrum med åbent køkken. I stuen er der både plads til hyggeligt sofahjørne, lounge arrangement og spisebord. Fra Stuen er der endvidere adgang til lækkert terrasseområde. På 1.sal er der lys repos med flot udsigt over byen og markerne, halv værelse med plads til f.eks. kontor og et fint soveværelse. Til huset er også en overdækket carport med tilhørende redskabsrum.~Haven er i flere niveauer, hvilket giver en god dynamik og mulighed for flere gode solkroge, boldspil eller hvad man er til. Huset står skarpt og pænt udvendigt, med velholdt have. Her er både muligheder for haveentusiasten at bygge videre eller for den der foretrækker det mere simple haveliv.Kongerslev ligger kun 25 km sydøst fra Aalborg og endnu tættere på det kommende nye sygehus i udkanten af Aalborg Øst. Til den anden side sydpå ligger Hadsund og Mariager Fjord kun 23 km herfra og køres der vestpå ligger Støvring også kun 25 km væk.~Kongerslev byder på en god folkeskole der går helt op til 9. klassetrin, et aktivt foreningsliv med en perlerække af tilbud, stor idrætshal, dagligvareforretning og godt erhvervsliv i byen. En på mange måder levende by og godt udgangspunkt for pendlere.~Derudover har Kongerslev deres egen “Natur Park” som er et grønt område med bl.a. shelters, bålhytte og skaterbane. Tæt på kongerslev ligger også “heden” som er et attraktivt udflugtsmål med flere gravhøje placeret rundt i landskabet – og er man til endnu vildere og større naturoplevelser ligger Lille Vildmose som en af Danmarks største højmoser og natur reservat næsten i baghaven. Tæt på ligger også det flotte bakkede landskab Mulbjergene og store børnevenlige strande ud mod Kattegat mellem Dokkedal og Øster Hurup.~…