Beskrivelse
Meget sjældent udbudt sommerhus tæt på god badestrand
På Solvænget 4 i Nørrevang tæt på Rørvig finder I dette sjældent udbudte sommerhus, som er meget spændende. Sommerhuset fra 1943 rummer 83 kvm, der fordeler sig over tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et åbent opholdsmiljø med køkken-alrum og stue i ét, som suppleres af et flot anneks med to disponible rum. Hertil får I en skøn grund på hele 2.018 kvm samt et udhus med to disponible rum, bad og toilet. I bliver en del af et roligt og hyggeligt sommerhusområde, hvorfra I får gåafstand til både den gode badestrand, søen og Sandflugtsplantagens naturskønne arealer. På under ti minutters cykeltur når I til Rørvig, hvor I finder indkøbsmuligheder samt det fine havnemiljø, og hvis I drømmer om mere butiksliv, kan I nemt tage en tur til Nykøbing Sjælland. Udefra præsenterer sommerhuset sig særdeles flot og klassisk med den sorte træfacade og hvide vinduesrammer, hvor både annekset og udhuset matcher pænt. De tre bygninger bindes elegant sammen af en fliseterrasse. I direkte forlængelse af alrummet finder I en skøn overdækket terrasse med åben pejs, til de lange sommeraftener. Kaklerne i bordet på terrassen er lavet af en kendt bornholmsk keramiker.Derudover får I en nem græsplæne med fin, varieret beplantning. Indenfor venter jer et virkelig hyggeligt interiør, hvor loftbjælker og loft til kip understreger sommerhusstemningen. Køkkenet præsenterer sig i et klassisk design, og den åbne forbindelse til alrummet og stuen giver jer masser af plads til selskabelige stunder. De tre værelser gør det let at indrette flere sovepladser, og badeværelset er udført med et separat bruseafsnit. Endelig har I bryggerset med egen udgang samt annekset, som giver jer endnu flere indretningsmuligheder. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere….