Beskrivelse
Familievenlig villa på en stor grund i Aakirkeby!
Nu kan I bo tæt på alt det praktiske såvel som fritidsaktiviteter i Aakirkeby, for centralt i byen kan I nemlig overtage en stor villa, der lige er noget for familien. Her får I tre værelser, et badeværelse med toilet, et gæstetoilet og lyse opholdsmiljøer samt en god, tør kælder. Ude venter en fremragende have.I ankommer til en klassisk rødstensvilla med hvide vinduesrammer og carport i indkørslen. Vinduerne er løbende skiftet over de seneste 15 år, så alle på nær ét har vedligeholdelsesnemme rammer i plast. Der er også entré i stueplan, som leder jer direkte ind i opholdsmiljøet, der udgøres af et køkken-alrum og to rummelige stuer. Sidstnævnte prydes sammen med alrummet af det flotte parketgulv i savanna teak. Køkkenet er skiftet i slutningen af 2010erne, så det fremstår tidløst og har fint med skabsplads. Videre rummer etagen et gæstetoilet, mens det er på første sal, at I finder badeværelset med bruseniche og gulvvarme samt de tre værelser. Det ene værelse har udgang til tagterrassen.Det fremgår tydeligt, at der er tale om en god kælder, så i værkstedet, vaskerummet og de to disponible rum hernede får I virkelig mange muligheder. Etagen har endda egen indgang.Haven er stor og har skønne terrasser, hvoraf flere endda er overdækkede, og på det overdækkede afsnit i gården er der skiftet pladetag i 2023. Haven har enkel, afstemt beplantning, som bidrager til den gode stemning, og ellers er der masser af plæne til leg.Familien vil føle sig hjemme i Aakirkeby, hvor I bosætter jer i gåafstand fra indkøb, skole og daginstitution såvel som flere sportsfaciliteter. I er også tæt på grønne områder.Ring og hør nærmere. Vi giver med glæde en fremvisning….