Gyrstinge Bygade 51, 4100 Ringsted

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Spændende villa og have

Åbent hus med tilmeldingskrav 24/7 – klik på billede –

I den velfungerende landsby Gyrstinge som ligger på det skovrige Midtsjælland i Ringsted kommune har denne rummelige villa en af de bedste grunde i byen. Her er der vestvendt udsigt over markerne med skoven i horisonten og godt 2500 kvm. at boltre sig på.

Adgangen til ejendommen foregår via snoet indkørsel blandt store flotte træer, som fører frem til den dobbelte carport som har både et redskabsrum på den ene side og isoleret værksted på den anden.

Haven er et eldorado for et rigt fugleliv og der er mange lækroge, overdækninger, drivhus, legehus og ekstra udhus med plads til havetraktoren.

Villaen har et spændende design og er opført af murermester for nuværende ejer i gode materialer. Villaen er næsten kvadratisk og byder på 112 kvm. i stueplan og 106 kvm. på 1. salen. Muret både udvendigt og indvendigt. Her er mange gode detaljer. Gulvvarme i hele stueetagen. Stor entré med flot garderobe og gæstetoilet. Kæmpe køkkenalrum med særdeles god spiseplads og adgang til baggang/bryggers/vaskerum. – 2 fine værelser og seperat bibliotek. Flot trappe fører til 1. salen som har et smukt parketgulv i den store panoramastue, som har en åben pejs til de hyggelige vinteraftener. Stort forældresoveværelse med adgang til badeværelse og ekstra rum – måske en sauna eller walk-in, eller ekstra ” babyrum, hvis der monteres et tagvindue.
Mod vest er der stort vinduesparti som har adgang til lukket ” tagterasse “.
Hele herligheden opvarmes via energivenlig luft- til vand varmepumpe. (BOSCH).

Gyrstinge byder på et godt lokal-sammenhold, her er der skole og ” MULTI-hus “, med plads til mange aktiviteter, fritidsinteresser m.v….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Gyrstinge Bygade 51, 4100 Ringsted2.995.000 kr.13.850 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.977 kr/mdrVillaEnergimærke: EStørrelse: 218 ㎡Grund: 2510 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1976