Beskrivelse
Er I på udkig efter en bolig, der er lige til at flytte ind i? En bolig, der tilgodeser alle behov med både indretning og beliggenhed, og som tilmed er tilknyttet en dejlig have med lækre terrasser? I så fald har vi boligen til jer, for denne skønne kvalitetsvilla i Resen tilbyder alt dette og mere til.Vi har nærmere bestemt at gøre med en fuldmuret etplansvilla med vandskurede vægge samt gennemgående velvalgte og kvalitetsbevidste materialer. Huset er yderligere pænt vedligeholdt inde såvel som ude, sådan at det fremstår i flot stand, og dets alder blot er at se på det gedigne og klassiske udtryk. Her kan I rykke lige ind, og på matriklen finder I således en solid carport med integreret hobbyrum, et fantastisk og solrigt terrassemiljø og ikke mindst en ugeneret have med plads til leg. Skønt ikke?Indendørs er udgangspunktet ligeledes helt i top, for her fremstår hjemmet også pænt og velholdt. Det fornemmes allerede i entréen, der på den ene side åbner op til en stor vinkelstue med brændeovn, og til den anden giver adgang til det indbydende køkken-alrum. Hjemmet rummer også et praktisk bryggers med opbevaring og vaskefaciliteter, som også fungerer som separat indgang til huset. Slutteligt finder I tre reelle og indretningsvenlige værelser, der adskilles af det rummelige badeværelse med kar og brus. Alt i alt en planløsning, der er helt lige til, og som skaber et hjem med masser af leverum og mulighed for privatliv.I får her hjemme i et roligt område, hvor der er stisystem til den nærliggende skole, og hvor både institution og forskellige idrætsfaciliteter også er at finde inden for en radius på omtrent 600 meter. Indkøb finder I ligeledes under en kilometer fra adressen, og bydelen er spækket med grønne og naturrige områder, mens Skives udbudsrige midtby ligger 3,7 kilometer væk. Her får I altså trygge omgivelser tæt på det hele. Kontakt os endelig for en fremvisning af dette dejlige hus og område….