Beskrivelse
På en stor, lukket grund i Gershøj, ganske få skridt fra Roskilde Fjord, ligger dette sommerhus, som emmer af klassisk charme. Huset består af to værelser, et badeværelse og et køkken-alrum, og det er muligt at indrette et ekstra værelse. Beliggenheden er særdeles attraktiv takket være nærheden til fjorden og naturen på Hornsherred.Sommerhuset er velplaceret på en lukket vej i den hyggelige havneby Gershøj, hvorfra I kan gå til den kystnære natur ved fjorden på et øjeblik. Byens omdrejningspunkt er Gershøj Havn, som er spækket med fine faciliteter, og der ligger også en kro. Det er ydermere oplagt at have egen båd liggende i havnen. Halvøen Hornsherred er i det hele taget fyldt med natur, maritim kulturhistorie og stemningsfulde landsbyer og udgør en del af Fjordlandet og Nationalpark Skjoldungernes Land. De nærmeste indkøbsmuligheder ligger i Kirke Hyllinge.På Strandengen 7 finder I jeres nye sommerhus, som ligger midt på den anseelige grund. Der er også en fritstående carport med skur. Haven består hovedsageligt af græs med enkelte, opvoksede træer og en flagstang, og ved huset er der to terrasser med overdækning. Hele herligheden er omgivet af et frodigt planteliv, så I kan færdes ugeneret.Træhuset fra 1985 præsenterer sig i gult med mørkegrønne detaljer, og hyggen fortsætter inden døre, hvor de fleste overflader fremtræder i råt træ, der skaber en varm og behagelig atmosfære. Væggene i det åbne opholdsrum med stue og køkken i ét er imidlertid malet hvide, hvilket forstærker lyset, som strømmer ind gennem de vældige vinduespartier. Også gulvene er lyse og køkkenet er tidløst med hvide fronter. Brændeovnen beriger stemningen i aftentimerne. Derudover er huset indrettet med to regulære værelser og et brusebadeværelse foruden et disponibelt rum….