Beskrivelse
Superlækkert og nyere opført enderækkehus med udsigt
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
Rækkehuset er fra slutningen af 2017 og dermed indbegrebet af indflytningsklart. Her får du en skøn og moderne bolig med værelse til det første barn eller hjemmekontoret. Beliggende i et lukket område, hvor kun beboerne færdes, vil I opleve en dejlig, fredfyldt atmosfære med højt til himlen og børn, der trygt leger på vejen. Der er både ældre, yngre, par og børn i området så alle forudsætninger for liv og glade dage er tilstede. Husets kvadratmeter er udnyttet til det fulde, og der er ingen spildplads. Køkkenalrummets loft har en særlig tophældning, der lukker masser af naturligt lys ind gennem det sydvestvendte panoramavindue, der går fra gulv til loft. Køkkenet er fra Invita, og det er åbent, så I altid er en del af samværet. Køkkenbordets halvmur skærmer samtidig af, så man ikke kan se opvasken fra spisebordet. Badeværelset er ligeledes fra Invita. Bryggers med masser af skabe og stik til vaskemaskine og tørretumbler. Gulvvarme overalt forsynet af fjernvarme og intelligent varmeindstilling rum for rum.
Alrummet har udsyn til den store sydvestvendte terrasse som er behændigt delt op med hyggekroge og masser af plads til afslapning og hyggetid med familie og venner.
Fordele ved netop denne bolig er, at du kan gå hele vejen rundt om din ejendom samt det faktum, at det er et vestvendt enderækkehus så du kan fra både stue og terrasse nyde den smukke solnedgang udover Stenskovens trætoppe. Herudover er der også gode parkeringsmuligheder med plads til 2 biler på egen grund.
Carport med godt tilhørende udhus følger også med.
Få minutter fra ejendommen er der legeplads. Fensmark har SuperBrugsen, daginstitutioner og skole inden for nogle hundrede meter ad trygge stisystemer fra indkørslen. For større indkøb er der blot fem minutters kørsel i bil til Næstved Storcenter og retailparken med alt fra BabySam til byggemarked. Stisystemerne strækker sig hele vejen ind til Næstved, hvis I tager cyklen….