Beskrivelse
Lys villa i halvanden plan
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
På Mejerivej 2 i Vadum kan du finde en bolig i halvanden plan med en flot hvidpudset facade.
Boligens entré tilgår du ved at gå gennem en lukket terrasse. Her bliver du budt velkommen af en entré med plads til at stille skoene og hænge overtøjet. Fra entréen kan du enten gå ud i boligens praktiske bryggers med støbt gulv, ud på boligens badeværelse med hvide klinker og indbygget bruseplads eller videre til boligens køkken. Køkkenet er fra IKEA og byder på indbygget køle-/fryseskab, induktionskogeplade samt både indbygget varmlufts- og mikroovn. Derudover er der både flot lyst gulv og loft. Fra køkkenet er der plads til et mindre spisebord, hvor du kan nyde kaffen med udsigt til den lukkede terrasse.
Når du træder ind i stuen, vil du straks bemærke at rummet er velbelyst fra vinduespartierne, der peger ud mod den lukkede, sydvendte og private have. Stuen har tilstrækkelig plads til både sofa / tv-hjørne samt til spisebord med plads til familien. Her vil din familie kunne samles og skabe hyggelige stunder.
Fra stuen kan du tilgå en gang med trappe op til boligens første sal, der er blevet totalrenoveret efter 2015 – efter det gældende energimærke blev udarbejdet. På boligens første sal giver en fordelingsgang med plads til opbevaringsmøbler adgang til førstesalens to værelser. De er begge lyse og rummelige og med store vinduespartier. I begge værelser kan du sagtens have både seng, skabsplads og eventuelt et skrivebord.
Udover at førstesalen efter 2015 er blevet totalrenoveret, er der flere steder i stueetagen indenfor de seneste to til tre år blevet udskiftet vinduer og døre. Yderligere er separatkloakering igangsat, men ikke endnu færdiggjort. Forbedringerne betyder, at man vil se forbedringer i forhold til et fornyet energimærke.
Som beboer i Vadum bliver du en del af et godt foreningsliv. Her kan du deltage i de forskellige aktivitetstilbud i Vadum Aktivitetscenter, blive del af Vadum Skytteforening, foruden de andre mange aktiviteter ved Vadumhallen. Derudover har Vadum flere børnehaver, egen skole op til 9. klassetrin samt eget lægehus. Byen er velplaceret i smørhullet mellem Aalborg, Aalborg Lufthavn og Aabybro, hvor der vil være kort til ferier, indkøb og byliv.
Energimærket fra 2015 siger F, men med energibesparelser gennem renovering og vedligeholdelse, vil bygningen kunne opnå energimærke C….