Bildsøvej 40A, 4200 Slagelse

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SMUK EJENDOM MED 1,4 HA JORD, 2 BOLIGER OG GODE LÆNGER MIDT I KIRKE STILLINGE

Midt i Kirke Stillinge ligger der en drøm af gammel og charmerende gård. Den er lige noget for familien/familierne, der drømmer om jord under neglene og en stor himmel over hovedet – der er tilmed mulighed for, at to generationer kan flytte hertil, ligesom der er mulighed for at leje ud og for lettere erhverv, da der er god værkstedsplads. Med andre ord: Det her er mulighedernes ejendom til jer, der vil udleve jeres drømme.I ser på en flot gammel gård fra 1800-tallet, der ligger på en knap 1,4 ha stor grund – en stor del er udlagt til have. Siden 1999 er det hele blevet løbende istandsat, og i 2011 fik stuehuset eksempelvis nyt sortglaseret tegltag. De to separate boliger findes i stuehuset samt i den ene længe og byder på hhv. 260 og 167 kvm. Begge separate afdelinger byder på køkken, gode værelser og opholdsarealer samt toilet- og badefaciliteter. Faktisk kan I fint bare flytte ind og sætte jeres eget løbende præg, hvis I altså går rundt med særlige ønsker for jeres nye hjem.Hertil gemmer sig en supergod kælder under jer på yderligere 40 kvm: Den er spændende med virkelig mange anvendelsesmuligheder og i rigtig flot stand; her er det eksempelvis nærliggende at etablere slyngelstue eller sågar have vinkælder.Selve bygningerne i sig selv er absolut flotte at se på, og udsigten indefra er ingenlunde dårlig. I kigger nemlig ud på en parklignende have, der ydermere ligger ud til vidtstrakte marker. Her er der rig mulighed for at dyrke hjemmedyrkede grøntsager, plante vinstokke, plukke jeres helt egne økologiske æbler og selvfølgelig byde venner og familie til selskab på terrassen eller græsplænen, ligesom I kan sidde fredeligt helt for jer selv nede ved pilen og søen. Afslutningsvis er der også store, praktiske længer til både bil, hobbybrug og evt. lettere erhverv samt gildesal og værksteder.I kommer til at bo ganske ugeneret, hvilket markudsigten pointerer. Alligevel har I Kirke Stillinges fredelige landsbyliv lige ved hånden med daginstitution, brugs, forsamlingshus og fem minutter på cykel til skole. Hertil er der gode busforbindelser, der både kan køre jer til stranden på få minutter og til Slagelse på godt ti minutter, og pendleren kan desuden nå ind til København på omtrent en time i bil.Det her er en anden måde at leve på end i det klassiske parcelhus. Vi åbner dørene, hvis I skal ud og se drømmen, mulighederne og ejendommen an….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bildsøvej 40A , 4200 Slagelse5.495.000 kr.12.991 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.040 kr/mdrLandejendomEnergimærke: EStørrelse: 260 ㎡Grund: 14225 ㎡Antal værelser: 9Opført i: 1867