Beskrivelse
Fuldmuret kvalitetsvilla med unikke detaljer og en ugeneret sydvendt have
Velkommen til Anna Anchers Vej 130 – en arkitekttegnet fuldmuret kvalitetsvilla fra år 1989, der byder på et bebygget areal på hele 228 m2. Her fordeler de 189 m2 sig som bolig, mens de resterende 39 m2 udgøres af et væksthus/multirum, der adskiller to fløje i dette lyse og indbydende H-hus. Siden de nuværende ejere overtog i år 2016, har villaen desuden gennemgået flere opdateringer.Facaden er vandskuret og hvidmalet med et rødt tegltag samt kobbertagrender. Derudover ses imponerende vinduespartier fra gulv til kip i mange af rummene. Et fritliggende skur og en dobbeltgarage er opført i gennemført samme stil som huset. Den allé-lignende indkørsel oplyses smukt ved mørkets frembrud, og i år 2021 fik udearealerne en opgradering med nye sten, der harmonerer med husets indre. Beliggenheden er på en forhøjning ud til et stort grønt friareal, hvorfor I får en ganske ugeneret sydvendt have og terrasse, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Dertil følger et vestvendt terrassemiljø, hvor den sidste aftensol kan fanges. Hovedindgangen er via væksthuset/multirummet, og herfra er der adgang til husets to fløje. I den ene fløj finder I fire gode værelser, hvoraf tre har hyggelige hemse. Derudover følger et flot badeværelse med gulvvarme, marmorgulv- og bordplade, samt en fordelingsgang med isoleret loftrum til opbevaring.~I den anden fløj ligger et stort køkken/alrum/stue, der smelter flot sammen. Her er lofter til kip, et fantastisk lysindfald samt en hyggelig brændeovn fra år 2017. Samtalekøkkenet er indrettet med hvidt, grebsfrit Tvis-inventar fra år 2016 og en lille bar, hvor der kan hygges, mens kokken tilbereder måltidet. Videre findes et soveværelse i tilknytning til et walk-in closet samt endnu et badeværelse med smukke marmorelementer og bl.a. karbad, samt gulvvarme. Slutteligt venter et bryggers med vaskefaciliteter. Huset er placeret med kort afstand til indkøb i Ellebæk Centret og Bilka, fritidsaktiviteter i Idrætscenter Vest og tæt på både kommunal folkeskole og 2 friskoler. Desuden er der et fantastisk stisystem til løbe- og cykelture til bymidten, og børnene kan glæde sig til kælketure på en nærliggende kælkebakke….