Beskrivelse
Dejlig villa på stor grund med gennemløbende bæk og udsigt til marklandskab
Midt i Linde ligger denne dejlige villa på en 1460 m2 ugeneret grund, hvor en hyggelig bæk snor sig igennem, og der fra tid til anden er udsyn til græssende heste på de tilstødende marker. Her er tale om en solid murstensvilla fra år 1971, som kombinerer charmerende, originale detaljer med moderne opdateringer. Seneste opdatering tæller en renovering af bryggerset i år 2017, og indenfor ses bl.a. flotte, mørke klinkegulve og stilrent inventar i køkkenet, badeværelset og bryggerset. Komforten sikres yderligere af delvis gulvvarme og et ventilationsanlæg, mens en varmepumpe og træ-/aluvinduer sørger for økonomisk drift. I alt fordeles 180 m2 på en god planløsning. Under husets tag finder I en carport med tilhørende garage og redskabsskur. Carportens placering gør det nemt og bekvemt at bringe indkøb direkte ind i køkkenet via bryggerset. I bryggerset er der vaskefaciliteter og adgang til et flot gæstetoilet. Køkkenet byder på tidløs, hvidt Kvik-inventar og en spisekrog, hvor hele familien kan samles til hverdagens måltider. Dernæst følger en kombineret stue/spisestue udført i en vinkel, som skaber en naturlig opdeling. Her spreder en brændeovn varme og hygge, mens brede vinduespartier åbner op for en betagende udsigt over marklandskabet. Slutteligt finder I en værelsesafdeling, hvor en gang fordeler til fire gode værelser, et pænt badeværelse, et depotrum og en fin entré.Udenfor tilbyder en grusbelagt gårdsplads ekstra parkeringsplads, og foran entréindgangen kan solens sidste stråler fanges på en skøn aftenterrasse. Bag huset lokker en stor og hyggelig have med bålplads og en sydøstvendt terrasse, hvor I kan slappe af og nyde udsigten over haven og markerne.Linde er et velfungerende og tæt sammentømret lokalsamfund, der bl.a. byder på mange sociale arrangementer, en gennemført legeplads og en tankstation, hvor weekendens rundstykker hurtigt kan hentes. I får ca. 2,6 km til Asp, hvor der er dagligvarebutikker, skole til 6. klasse og Idrætshal m.m. Derudover er byen placeret mellem Lemvig, Struer og Holstebro, hvortil der går busser “lige udenfor døren”….