Beskrivelse
Nu udbydes denne fuldstændigt gennemrenoverede, top-moderne 3-værelses lejlighed, som har gennemgået en fuldkommen renovering med hvidt, moderne køkken, lækkert badeværelse med store, grå fliser og nye gulve – alt sammen lavet i 2023. Her skal du ikke røre en finger – alt står snorlige og næsten uberørt!Fredeligt beliggende, trukket tilbage fra selve Teglgårdsvej, hvor det er nemt og hurtigt at komme til institutioner, skoler og indkøbsmuligheder via stisystemet ligger denne store, lækre 3-værelses. Humlebæk byder på både det kendte Louisianna Kunstmuseum, gode badestrande, tog direkte til Kbh på ca. 30 min, gode indkøbsmuligheder, smuk natur og meget andet.Lejligheden her er klar til at byde nye ejere velkommen. Er du på jagt efter en fuldstændigt indflytningsklar lejlighed med hyggelige vestvendt altan – så er denne noget for dig. Her behøver du altså ikke at foretage dig andet end at overtage nøglerne og flytte direkte ind. Lejligheden er nemlig gennemrenoveret i år og fremstår i fantastisk, moderne stand. Du bydes velkommen i en god, stor entré, som fordeler til lejlighedens lyse stue i åben forbindelse til det hvide, moderne køkken. Det åbne rum er lejlighedens hjerterum og her strømmer lys ind, fra lejlighedens store vinduespartier. Stuen forlænges tilmed af lejlighedens vestvendte altan, hvor solen og aftenkaffen kan nydes ved et lille cafésæt. Fra det store opholdsrum er der adgang til lejlighedens 2 store værelser, som opdeles af et mindre, men meget veludnyttet disponibelt rum, som enten kan laves om til en mindre kontorplads, walk-in eller andet opbevaringsrum. Lige såvel som resten af lejligheden, har badeværelset også gennemgået en totalrenovering og fremstår ligeledes lækkert med store, grå og moderne fliser, hvor brusenichen adskilles af en flot New-Yorker-væg. Alt i alt en helt fantastisk og bekymringsfri lejlighed med tilhørende kælderrum. Hvis du er på jagt efter en indflytningsklar lejlighed – så udbydes den her! Tøv ikke med at kontakte os for en fremvisning….