Beskrivelse
Etplansvilla med stor udestue og skøn have
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/9 – klik på billede –
På en lille lukket vej nær Hillerød centrum – få skridt fra indkøb og grønne områder – ligger denne etplansvilla, som vi nu har fornøjelsen at udbyde til salg. Her får du en dejlig overskuelig bolig med to værelser og et åbent, sammenhængende opholdsmiljø med lysindfald fra flere sider. I tillæg til de 93 m2 bolig får du en særdeles rummelig udestue på 44 m2, der er godt integreret med opholdsmiljøet. Her får du masser af ekstra plads til hygge og ophold, og der er direkte udgang til en skøn overdækket terrasse og videre forbindelse til haven. Huset ligger på en 800 m2 stor grund, og haven er nydeligt anlagt med mange hyggelige kroge, træer og blomstrende bede. Her får du en sand oase, hvor udendørslivet kan nydes i fulde drag i de lune sommermåneder.
Man bydes velkommen i en entré/fordelingsgang, der forbinder til de to værelser og badeværelset. Bemærk, at begge værelser har indbygget skabsplads. Fra gangen er der videre forbindelse til vinkelstuen, som har brændeovn og et fint lysindfald. Den åbne forbindelse til køkkenet bidrager til oplevelsen af lys og luft i boligen, og der er desuden plads til at indrette en spisekrog i køkkenet.
Med adresse her får du hverdagens fornødenheder lige ved hånden. SuperBrugsen ligger lige ovre på den anden side af Frederiksværksgade, og idrætsfaciliteter, skole og daginstitution ligger også tæt på. Endelig er der kun en kort cykeltur til den stemningsfulde bymidte og den smukke slotshave.
Ring til EDC og bestil en fremvisning….