Beskrivelse
Rummelig villa med dejlig have i Risskov
På Fuglsøvej 34 ligger dette særegene hus, hvor I får 150 m2 bolig og 36 m2 kælder. Huset, som er fra 1959, har et unikt udtryk med sin helt egen charme, hvilket både kommer til udtryk inde og ude. Med den 753 m2 store grund får I nemlig et frodigt udendørsareal samt en god beliggenhed tæt på både skole, indkøb og flot natur. Der er masser af personlighed i hjemmet med et separat køkken i en hyggelig stil. Herfra er der indgang til spisestuen, som har en dør ud til haven samt åben indgang til stuen. Bemærk her den rustikke og karakteristiske indretning med et pænt gulv i skifferlook, træloft med synlige bjælker og brændeovn, hvilket skaber en rar atmosfære i rummet. Boligen rummer tre værelser, hvoraf det største af værelserne har autentiske indbyggede skabe og ligger niveauforskudt sammen med det store badeværelse, hvor der er badekar og bruser. Der er derudover et gæstetoilet i stueetagen, og i kælderen får I to disponible rum.Haven er rigtig dejlig og gennemtænkt, hvilket betyder, at den står i blomst helt fra februar til november. Forskellige træer, buske og farverige blomster giver en god stemning på grunden, hvor der også er en overdækket terrasse. På forsiden af huset finder I en carport med tilhørende udhus og et terrasseområde i forlængelse. Denne adresse sikrer jer en rolig placering i Risskov på en fredelig vej. I er samtidig nær alle byens fordele såsom Strandskolen, daginstitutionen Julsøvej og forskellige indkøbsmuligheder. I nærheden er desuden Bellevue Strand og kysten ud til Aarhus Bugt samt smuk natur omkring Egå Engsø….