Beskrivelse
Området:Bjergbakken – lokalt kaldet “Guldkysten” er et meget attraktivt område med en skøn beliggenhed lige ned til ådalen. Området består af flere villaveje, som alle bærer præg af store og forskellige parcelhuse opført i 1960-1970érne. Flere er renoveret og fremstår i flotte arkitektoniske rammer. Der er kun 200 m til bussen. Gåafstand til byens største folkeskole, Valdemarskolen, og til flere af byens børnehaver og vuggestuer. Gåafstand til Ringsted Outlet, Føtex eller Ringsted station, hvorfra du kan forvente ca. 30 min. transport til København. Ejendommen:Flot vedligeholdt villa, der vil imponere selv den mest kvalitetsbevidste køber. Med sin attraktive beliggenhed, plads til hele familien og flotte arkitektur er dette en unik mulighed for at skabe sig et drømmehjem. Her er der rig mulighed for at udfolde sig og skabe de bedste rammer for et dejligt familieliv. Indretning:Her bliver du mødt af flot stor flisebelagt indkørsel op til garagen med 2 porte og den flotte store villa. Udover det vil du også straks blive betaget af ejendommens flotte, velplejede have. Du træder ind i stor entré med trappe til 1. sal. Går du videre indenfor finder du ældre pænt gæstetoilet, stort køkken med spiseplads, hvorfra du føres videre til bryggerset med udgang til haven. Både fra køkkenet og entréen er der adgang til stor vinkelstue med skydedør ud til haven og delvist overdækket terrasse med læmure på begge sider. Stuen har et godt lysindfald grundet skydedør til haven samt flere vinduer fra forskellige vinkler. Det er også i stuen du finder hyggelig pejs, hvor du kan drikke en varm kop kakao med familien en kold efterårsdag eller vinteraften. 1. sal. byder på fordelingsgang til 4 gode store værelser samt til stort badeværelse med gulvvarme, badekar og bruseniche. 2 af værelserne har udgang til stor altan med udsigt udover ådalen. På altanen er der god plads til diverse møbler. Skøn have med flere hygge kroge, hvor roen og nuet kan leves og nydes….