Æblehaven 19, 5462 Morud

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Fuldmuret familievilla med spektakulært lysindfald og stor hobbyafdeling

Med denne villa får I rummelighed og fantastisk lysindfald for alle pengene – i hvert fald næsten. Den flotte, fuldmurede familievilla fra 2005 byder nemlig også på en fremragende planløsning med gode hobbyrum, mens den attraktive beliggenhed i Morud kun gør huset endnu mere interessant.Ejendommen er et solidt, moderne kvalitetsbyggeri, som takker pænt nej til standardløsninger for i stedet at gå egne veje. Villaen har en atypisk udformning, som formentlig har krævet lidt ekstra planlægning, men til gengæld belønner jer med et spektakulært lysindfald i alle boligens leverum.Dermed fordeler boligen sig i tre primære afdelinger, der i fællesskab omfavner solen mod sydvest. Den tidssvarende planløsning varetager sin opgave med separate afsnit til forældre og børn. Tre børneværelser ligger sammen med bryggerset og boligens ene badeværelse, men forældresoveværelset udgør en komplet afdeling med walk-through til eget badeværelse. I får endda et femte værelse ved entréen.Mest besnærende er opholdsafdelingen, hvor køkken-alrummets rustikke klinkegulv komplementeres af den moderne konstruktion med loft til kip og lækre ovenlysvinduer. Køkkenet byder på grebsfrit inventar, og hvad køkkenøen giver i ekstra bordplads, tilbyder viktualierummet også i ekstra opbevaringsplads. I finder stuen i åben forbindelse til køkken-alrummet, mens en dobbeltsidet pejseindsats fungerer glimrende som rumdeler. Selve boligarealet beløber sig til 199 m2 (jf. BBR), og derudover har I næsten 100 bonuskvadratmeter i form af værksted, hobbyafdeling og dobbelt carport.Kort sagt får I mange kvadratmeter under tag, men med godt 1.000 m2 grund er der stadig masser af plads i haven. Her venter hyggelige terrasser og selve haven er helt igennem pasningsnem. Det dejlige drivhus er en investering, man aldrig fortryder, og sidst på sæsonen kan I samle valnødder under det store træ i baghaven.Endelig kan Morud bryste sig af Danmarks måske allerbedste byplanlægning. Skoven og søerne er altid nærværende, og det er i lige så høj grad de grønne kiler som vejene, der forbinder byens små kvarterer. Fra adressen har I faktisk gåafstand til det meste af byens repertoire, der tæller alt til dagligdagen – både skole, institutioner og fine handlemuligheder.Området indgår i planerne om fjernvarme, og det hele skal naturligvis opleves. Kontakt os for en fremvisning allerede i dag.Klik her – følg EDC Søndersø på Facebook og få indblik i det nordfynske boligmarked, konkurrencer og meget mere!…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Æblehaven 19 , 5462 Morud3.995.000 kr.18.534 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.811 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 199 ㎡Grund: 1033 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 2005