Beskrivelse
Velindrettet villa lige ved Vejen Golfklub og en friskoleBeliggende lidt nord for Vejen i den hyggelige landsby Læborg ligger denne markante rødstensejendom med masser af albuerum og en tilhørende stor grund med en smuk have og venter på nye ejere, der vil få masser af plads at boltre sig på både indenfor og udenfor.Boligen byder på en fin indretning med entré, køkkenalrum og stue i den oprindelige del af huset, ligesom her også er et stort værelse med skabsvæg og et badeværelse ved baggangen. Derfra går man et par trin ned til tilbygningen, der er oplagt som en voksenafdeling. Her er nemlig soveværelse, integreret badeværelse og walk-in garderobe, ligesom også bryggerset befinder sig her.Ovenpå i hovedhuset er der to dejligt store værelser og en anvendelig repos, så her kan indrettes en hyggelig og rummelig børne- eller ungdomsafdeling. Der er således flere indretningsmuligheder i huset i forhold til blandt andet børnenes alder.Huset ligger på en stor grund på 1.323 kvadratmeter, hvor der er en opvokset og fint afgrænset have med plæne og plads til udfoldelser. I får naturligvis også flere dejlige terrasseområder på begge sider af huset med plads til både spisebord og lave loungemøbler, så udelivet kan nydes i fulde drag, både når I er alene og har familie og venner på besøg. Den ene terrasse er overdækket.I får adresse i landsbyen Læborg, der befinder sig nord for Vejen og med god og nem forbindelse. Der er således cyklesti mellem Læborg og Vejen, og afstanden til togstationen og midten af Vejen er blot seks kilometer. I Læborg kan I se frem til, at der både findes dagpleje og børnehave, og skolegangen kan finde sted på den lokale friskole eller inde i Vejen. Der er ikke en gang 250 meter fra jeres indkørsel og hen til Vejen Friskole. Vejen Golfklub ligger ligeledes dejligt tæt på jeres bolig, ligesom der er mulighed for at nyde de omkringliggende skovarealer….