Smedestræde 2, 5750 Ringe

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende 50er villa i bedste kvalitet

Åbent hus med tilmeldingskrav 13/10 – klik på billede –

Charmerende, indflytningsklar og flot renoveret er blot nogen af de positive ord, som vi godt tør love på denne skønne bolig. Ejendommen ligger i det hyggelige Lørup, få kilometer udenfor Ringe by og med fin cykelsti til både Ringe og Ryslinge. I 2015 har ejendommen gennemgået en større renovering med bl.a tegltag, træ/alu vinduer og ny varmepumpe – derfor også et flot energimærke.

1.240 m2 have som er et kapitel for sig. Haven er arkitekttegnet og indrettet i “hyggelige rum”, hvor der både er plads til at gå på opdagelse, frugthave, børnenes leg samt en stor fantastisk træterrasse.

Præsentabelt indgangsparti som så smukt “byder velkommen” og herfra indgang til husets entre. Entreen, med den fine gamle trappe til tagetagen samt god plads til overtøjet og lille pænt toilet. 2 sammenhængende stuer, henholdsvis skøn spisestue som ligger i forbindelse med køkkenet hvor der er udgang til terrassen. Stor, lys opholdsstue med god plads til hele familien og dejligt kig til haven. Lækkert køkken, som er renoveret i 2016 med inventar fra Svane, alt i hvidevarer bla. kogeplader med 6 kogezoner samt Quooker. I køkkenet er god skabsplads, ligesom der er viktualierum til ekstra opbevaring. Fra køkkenet er adgang til kælder.
Lys og indbydende tagetage med malede plankegulve og fin loftshøjde. Dejligt soveværelse, et stort værelse samt værelse i almindelig størrelse. Endvidere disponibelt rum, som er tiltænkt til indretning af badeværelse.
I kælderen er 63 m2, som er indrettet med bryggers og egen indgang. Dejligt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. 2 disponible rum med fliser på gulvet og som bruges af nuværende ejer til kontor og gæsteværelse – god ekstra plads. Endvidere rummeligt viktualierum, til opbevaring af vin eller lignende.

Den skønneste have som er anlagt så den er rimelig nem at holde, ligesom der er 49 m2 dobbelt carport med udhus, fritliggende udhus til haveredskaber og parkeringsareal til f.eks. firmabil eller gæster. I Lørup er der mange børnefamilier, aktivt landsbyfællesskab og blot 1 km til Ryslinge Friskole med egen børnehave og SFO. De daglige indkøb kan klares i Ringe eller Ryslinge og på små 5 minutter, når du motorvejen.

Snyd ikke dig selv for at se denne dejlige ejendom….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Smedestræde 2 , 5750 Ringe2.195.000 kr.10.967 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.278 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 170 ㎡Grund: 1240 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1950