Beskrivelse
Attraktiv, flot og velbeliggende ferielejlighed i Henneby.
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/10 – klik på billede –
Ferielejligheden er 1 ud af i alt 14 lækre lejligheder, i en meget velfungerende ejerforening, hvor der er styr på tingene. Man er stort set nabo til Blåbjerg Plantage, og det tager kun 10 min. at cykle ud til Henne Strand og Vesterhavet. Er man til golf, så ligger Henne Golfklub lige rundt om hjørnet.
Lejligheden benyttes kun privat og er ikke tilmeldt udlejning.
Lejligheden fremstår i flot og indbydende stand og har rigtig gode sydvestvendte solterrasser. Både en med udgang fra stuen, og en tagterrasse ud fra det store soveværelse på 1. sal.
Indeholder: Klinkebelagt entre med garderobeplads og opgang til 1. sal. Badeværelse med toilet og bruseniche. Soveværelse med en enkeltseng og god skabsplads. Funktionel køkkenafdeling, med alt i hårde hvidevarer, spiseplads – og en lys og indbydende opholdsstue i forskudt plan. Herfra er der udgang til terrassen. I stuen er der indsat en varmepumpe.
1 salen er indrettet med et stort soveværelse, hvorfra der er udgang til endnu en terrasse.
En flot og nem feriebolig beliggende midt i Henneby.
Kontakt os for fremvisning….