Beskrivelse
Flot renoveret ejendom på stor skovklædt grund tæt på Asserbo golfbane
Omsluttet af høje nåletræer i det naturskønne landskab mellem Frederiksværk og Asserbo finder du denne unikke villa på en stor, skovklædt grund. Villaen byder på 110 lyse kvadratmeter, som er flot moderniserede indenfor de seneste syv år. Lad os starte rundvisningen i haven, helt tæt på naturen. Fuglene fløjter i trætoppene og jævnligt spankulerer rådyr rundt og spiser nedfaldne agern – og er du heldig, kommer der også kronvildt forbi. Grunden er nøje anlagt med stensætninger og masser af spændende planter, der blender ind med den naturlige skov. Her er også en stor gårdhave og velplacerede terrasser, som tilbyder både sol, læ og skygge. Endelig er der blevet lavet et supercharmerende orangeri med smukke, 100 år gamle vinduer med tynde sprosser.Villaen matcher de naturskønne omgivelser perfekt med hvide facader og superflotte sprossevinduer med en varm glød. Indenfor er hvidmalede loftbjælker, lyse gulve og et køkken med flotte metrofliser og træbordplade med til at skabe en lys og indbydende atmosfære, der understreges af den grønne udsigt. Boligen indeholder en dejlig opholdsafdeling med stue, spisestue og køkken i åben forbindelse. Spisestuen har brændeovn, og både herfra og fra opholdsstuen er der direkte udgang til gårdhaven. Resten af boligen ligger et par trin højere og byder på to værelser, et bryggers og et badeværelse. Til huset hører også et isoleret værksted og et anneks, hvor dine gæster kan overnatte.Ejendommen er opført i 1942 og blev overtaget af sælger for omkring syv år siden som et håndværkertilbud. De følgende år blev brugt på at modernisere stedet med alt fra gulve, vægbeklædning og tag til haven og terrasserne, så det i dag står helt klar til nye ejere.I stedet får du chancen for at udfylde disse unikke rammer – så kontakt os i dag, og bestil en fremvisning!…