Beskrivelse
I rolige og landlige omgivelser med åbne vidder og højt til himlen finder I på Villingerødvej 53 en fantastisk ejendom.Beliggenheden er naturskøn med kort afstand til Rudolf Tegners Museum & Statuepark for slet ikke at nævne de smukke lyngbakker bedre kendt som Ruslands Bakker. Derudover når I på ganske kort tid kysten med nogle af Nordsjællands skønneste badestrande. Indkøb, skole og andre af hverdagens fornødenheden kan klares i de tilstødende byområder. Nemmere bliver det ikke.Dyremosegaard, der oprindeligt blev opført i 1870 og ombygget i 1993, består af fire længer, der udgør en harmonisk bebyggelse, hvor I fra vognporten får adgang til den store gårdhave, hvor I har flere terrassemiljøer samt adgang til de forskellige sidebygninger. Denne firelængede ejendom tilbyder en ideel mulighed for jer, der søger en ejendom, hvor hestehold med fantastiske forhold og faciliteter uden problemer kan kombineres med andet erhverv som for eksempel kursussted, træningscenter, selskabslokaler eller konference-/mødefaciliteter. Måske drømmer I om noget helt andet. Den ene længe består af et fitnesslokale og i forlængelse af dette en hestestald med 7 store bokse og vandspiltov. Derudover findes ridehus med indendørs rondel og udendørs ridebane. Ude venter de store folde der er en fryd for hesteentusiasten. En anden længe er indrettet som nyistandsat træningsal som også kan bruges til kontor, kursus eller andre gode ideer – alt i gode, lyse omgivelser. Stuehuset byder på en veldisponeret planløsning fordelt på to plan med plads til flere generationer såvel som den store familie eller måske I ønsker at leje dele af boligen ud? Med to separate afdelinger, hvor køkken/alrummene og dagligstuen udgør boligernes primære opholdsrum, får I rigelig plads til at indrette hyggelige sektioner mens værelserne er store og nemme at indrette til hyggelige værelser for store såvel som små. Velkommen til en fantastisk ejendom med mulighed for flere generationer, et liv på landet, og en kombination af privat og erhverv. En ejendom der skal opleves – her er det kun fantasien der sætter grænser….