Beskrivelse
På Gyvelvej 2 udbydes nu en gedigen og veldisponeret etplansvilla, der egner sig til en bred målgruppe – det gælder bl.a. den lille familie, enlige med barn eller parret i alle aldre, som ønsker et velfungerende hjem med en attraktiv beliggenhed.Der er tale om en pæn og velholdt rødstensvilla fra 1992, som råder over 121 boligkvadratmeter fordelt i ét plan. Planløsningen fordeler sig over en entré, et bryggers med vaskefaciliteter, skabsplads og egen indgang, et flisebadeværelse med separat brus, to værelser med skabe og et stort leverum. Herinde ligger køkkenet i åben forbindelse med spise- og dagligstuen, og de to udgange til terrassen og haven er uden tvivl et stort plus i de lune måneder, hvor dørene kan stå på klem, så inde- og udearealerne glider sammen.Huset ligger på en 504 kvadratmeter stor grund med indkørsel, integreret garage og en solrig have, der kræver minimal pasning og pleje. Her kan I se frem til flere forskellige hyggekroge, hvor terrassemiljøerne særligt udmærker sig.Gyvelvej lægger sig som et lille, roligt boligvænge, og denne villa har en attraktiv placering godt tilbagetrukket fra større veje. Netto og Coop 365discount befinder sig begge i gåafstand fra hjemmet, og nabolaget huser naturligvis også alt lige fra skole og daginstitutioner til fritidsaktiviteter og hyggelige omgivelser. Samtidig fører Mariagervej direkte ind til midtbyen, som huser alt fra kultur og historie til et velassorteret gadebillede med butikker, restauranter og cafeer….