Beskrivelse
EGEN HAVE TIL MED DIREKTE NEDGANG FRA STUEN!
OMRÅDET:Velkommen til Wagnersvej. Her kommer du til at bo helt centralt i Sydhavnskvarteret, hvor man straks mærker den helt særlige stemning, som kun ses her i Sydhavnen. En bydel i København hvor du både får fred og ro, natur og Københavnerliv. Beliggenheden er lige i øjet af det gamle Sydhavnen med den populære café Rallys nede om hjørnet, samt handlemuligheder ca. 100 meter fra adressen. Man er kun en smuttur fra Karens Minde kulturhus, hvor man finder fællesspisning eller Valby Parkens rosenhaver, løbestier og kommende strandpark, der er planlagt til at stå færdig og klar til brug i år. I 2024 skal fem nye underjordiske metrostationer stå klar i Sydhavnen med det nærmeste stop “Mozarts Plads” kun 200m væk fra lejligheden. EJENDOMMEN: Ejendommen er en gulstensejendom fra 1931, der huser ejerforeningen Enghavehus. Enghavehus er en veldrevet ejerforening, som igennem årene har lavet en gennemgribende renovering af gården, trappeopgangene, bygningsfacaden, dørtelefoner og elektricitet i fællesarealer. Wagnersvejer en rolig vej med minimal trafik og leder hen til Haveforeningerne og Karens Minde. Den smukke gamle beplantning langs vejen med de høje træer og små forhaver gør det ganske enkelt bare så “Sydhavnsk”- dejligt.INDRETNING:Her får du en virkelig i orden lejlighed, som bare er så velholdt og dejlig at træde ind i. I entreen er der sat væg-paneler op, som giver en herskabelig stemning. De flotte oprindelige fyrretræsgulve er med til at give den helt rigtige og sjælfulde stemning, en Københavner lejlighed skal have. Køkkenet er et hvid element køkken med kælderbagtrappe. Går du 10 trin ned af bagtrappen, har du din egen vaskemaskine i et kælderrum, ja det er vel nærmest et bryggers, som du deler med nabo lejligheden. I køkkenet er der god bord- og skabsplads og flotte keramik klinker. Soveværelset er stort og vender nord og ind mod gården, så der er dejligt stille og køligt. Stuen er med karnap og herfra går du videre til på træ-terrassen og haven, som er et kapitel for sig. Haven er med høj hæk rundt om og smuk, smuk beplantning overalt. Der står et uovertruffent flot figentræ, og der er primært fliser og så bede rundt om, op ad hækken. Dette udeareal er en sand perle – Velkommen til….