Rønne Alle 27, 2791 Dragør

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Sjældent udbudt villa på 293 etagemeter med en af byens bedste beliggenheder

Med nøglerne til denne flotte og klassiske villa køber I jer ikke bare et nyt hjem; I starter også et helt nyt kapitel, hvor boligen er i symbiose med den fremragende beliggenhed. Her får I kort fortalt et hjem med wauw-faktor, og dertil kan vi glæde jer med det faktum, at I får intet mindre end 293 etagemeter i tre fulde plan at boltre jer på.Adressen på Rønne Allé 27 giver jer den ultimative beliggenhed lige i smørhullet mellem Dragørs gamle bydel og den mere maritime del omkring havnen og stranden. Lige her venter der først og fremmest en 713 kvadratmeter stor grund, der er anlagt med indkørsel, carport og en fantastisk have. Sidstnævnte byder på et godt græsareal til leg og aktiviteter, veltrimmet beplantning, charmerende detaljer såsom den lille, fin fiskedam samt flere forskellige hyggekroge med diverse terrassemiljøer samt et orangeri, der forlænger udesæsonen i hver ende. Villaen er opført i 1925, og den præsenterer sig med et arkitektonisk udtryk, der er klassisk for byggeperioden. Indendørs fordeler de 293 etagemeter sig over stueplan, førstesal og kælder, og planløsningen giver både plads til samvær og privatliv, hvilket må siges at være et stort plus i hverdagen. Stueetagen rummer entré og baggang, et hyggeligt og funktionelt køkken-alrum samt tre stuer en suite, der byder på gode indretnings- og anvendelsesmuligheder. Førstesalen byder på et badeværelse samt fem værelser, hvoraf det ene giver afsæt til en stor, østvendt altan med udsigt over den flotte og velpassede have. Huset afrundes med en god og mulighedsrig kælder, der råder over vaskerum, gæstetoilet og hele fem disponible rum, der kan benyttes lige nøjagtigt, som I ønsker og har brug for.Med adresse på Rønne Allé bor I tæt på alt det, der kendetegner Dragør og gør byen til et eftertragtet sted at slå sig ned. Den velrenommerede Dragør Skole ligger ikke andet end 350 meter væk, og i samme afstand har I både fritidsklubben Elisenborg, Dragør Fritidshjem og Lunden, der udgør et stort, grønt fællesareal med kælkebakke om vinteren. Beliggenheden er med andre ord et slaraffenland for børnefamilien, der ønsker en rolig og tryg tilværelse. Som et ekstra plus ligger villaen lige ved siden af den gamle by, der huser smalle, brostensbelagte gader, solgule huse, den hyggeligste gågade og den maritime havn med ishus, museum og spisesteder. Og kronen på værket er uden tvivl det faktum, at der er ganske kort gåafstand til Mormorstranden og Dragør Søbad såvel som hele kyststrækningen, der inviterer til lange gåture med kig over Øresund….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rønne Alle 27 , 2791 Dragør8.995.000 kr.39.907 kr/㎡Ejer Udgifter: 6.420 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 182 ㎡Grund: 713 ㎡Antal værelser: 7Opført i: 1925