Beskrivelse
BOLIG- DRØM I RUNGSTED
Hvis forestillingen om at bo i et eftertragtet villakvarter tæt på natur, by og vand i det gamle Rungsted frister jer, så bør I se nærmere på denne pragtfulde ejendom på Rungstedvej 115. Den charmerende villa fra 1933 beriger jer med masser af plads og en eksklusiv indretning, og hertil bidrager en stor have med solrige terrassemiljøer. Derudover kan I parkere bilerne i en dobbelt carport. Frem for alt vil I elske at bo her klos overfor Rungstedlund, få skridt fra havnen, skolen og togstationen.Villaen ligger let tilbagetrukket fra vejen, hvor den akkurat kan anes bag den høje hæk og porten. Her er tale om en klassisk ejendom med saddeltag i røde tegl, hvortil en funktionel tilbygning i glas bidrager med et arkitektonisk særpræg.Glæd jer til at træde inden døre i dette imponerende hjem, som er tydeligt moderniseret på gennemtænkt vis. Især tilbygningen med det stilfulde køkken-alrum skiller sig ud, hvor I får et socialt rum til fælles madlavning og familiemiddage. Dernæst er det to sammenhængende stuer, der danner ramme om samværet, hvor lyse plankegulve går igen, og brændeovnen vidner om de stemningsfulde aftener, I kan se frem til, foran den lune, knitrende ild. Stueetagen er endvidere indrettet med et gæstetoilet og et depotrum.På førstesalen tager tre store, lyse værelser imod jer, og I har også adgang til et badeværelse med brus. Underetagen supplerer beboelsen med flere fantastiske rum i boligstandard, heriblandt et smukt ét bag New Yorker-glasvæg i hvid og med dør direkte til en nedsænket terrasse. Der er også et badeværelse med vaskefaciliteter og særskilt toilet, og etagen er i det hele taget spækket med mange fede udfoldelsesmuligheder.Ude venter en skøn, frodig have, og den store, hævede træterrasse ved huset bliver omdrejningspunkt for samvær med familie og venner hele sommeren. Omkring i haven indbyder flere terrassemiljøer til afslapning i solens stråler såvel som i skyggen. Ydermere er der blivet installeret en ny luft til vand varmepumpe, samt skydeport ud til vejen. Endelig gør kombinationen af havet, naturen og alle byens bekvemmeligheder beliggenheden til noget helt særligt. I kan lynhurtigt spadsere til oplevelserne på Rungsted Havn, ligesom børnene kan gå til Rungsted Skole, og just på anden side af vejen – samt i nærområdet som helhed – er naturen særdeles nærværende….