Beskrivelse
Hyggeligt fritidshus på stor lukket grund
Hyggeligt fritidshus beliggende på stor ugenert grund i Vester Husby, et af de smukkeste områder langs den Jyske Vestkyst. Her er fredede områder, uspoleret natur og skov, klitter og Vesterhavet med hvid sandstrand. Og ikke langt herfra er Husby Klitplantage med sine gode gå- og cykelruter.
Fritidshuset er vandskuret og rødmalet, med stråtag fra 2003 og hvide vinduer med termoglas. Delvist overdækket terrasse mod syd/vest.
Huset byder velkommen i en lys entre, her med trappe op til 1.sal – gæstebadeværelse med gulvvarme og bruseniche – 2 gode værelser med skabsplads – indbydende køkken/alrum med lyst inventar og spiseplads, her er en varmepumpe monteret, der er fjernstyret, så varmen kan tændtes inden ankomst – bryggers med vaskemaskine og håndvask, og her dør ud til – et rummeligt badeværelse med gulvvarme, bruseniche samt adgang til sauna – hyggelig opholdsstue med mulighed for at tænde op i brændeovnen og udgang til syd/vestvendt terrasse. 1.salen med stort soveværelse med skabsplads. Der er indlagt fibernet til huset.
Huset fremtræder pænt og velholdt overalt med et hyggeligt sommerhusmiljø. Specielt den lukkede og ugenerte grund bør også fremhæves.
Indbo medfølger som beset, dog undtaget personlige effekter….