Beskrivelse
indflytningsklar villa i Nørager med skønne udearealer
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/10 – klik på billede –
Centralt i Nørager by, som har meget at byde på med bl.a. skole (0 – 9 kl.), børnehave, sportshal og fitness, indkøb, tandlæge og sundhedshus, ligger denne dejlige villa, som er opført i to plan og fremstår flot med hvidpudsede facader, småsprossede vinduer og sort eternittag.
Boligen er i stueplan indrettet med entre, hvorfra man går direkte i det praktiske køkken, der har hvide køkkenelementer og god skabs- og bordplads. I køkkenet er der åben mod en skøn stor vinkelstue, hvor der er god plads til både sofagruppe og spiseafdeling. Der er også brændeovn og trappe til første sal i stuen. Du finder også et virkelig rummeligt badeværelse indrettet med et hjørnebadekar, vaskemiljø og ekstra skab i stueplan.
Førstesalen byder på et repos, to værelser, soveværelse, der er åben mod walk-in-closet. Herudover er der også på førstesalen et skønt badeværelse med bruseniche, vaskemiljø og skabe.
Udhusene, der følger med til ejendommen, er en carport med integreret redskabsrum / værksted.
Bag huset finder man et dejligt terrasseanlæg, hvorfra man har udsigt til en vedligeholdelsesnem have med græsplæne, hegn og hæk, der giver privatliv fra de omkringliggende naboer. I bunden af haven er der lavet en flot bålplads, så der kan hygges om aftenen i alle årstiderne. Villaens placering på grunden, giver en stor have, der indbyder til leg, boldspil, afslapning og hygge.
Fra Nørager, er der kort vej til både Hobro og Aars og til motorvejen, så det er nemt for pendlere der skal til Aalborg eller Århus….