Beskrivelse
STORT BYHUS MIDT I SVANEKEVi har sagt det før, alle elsker Svaneke og med god grund. Ud over at man som svanekebo bor i en af Danmarks smukkeste købstader, så har byen med stor succes igennem en årrække formet sig til at være børnefamiliebyen over dem alle – en lille miniputstat, med en velfungerende skole, helårsbutikker, flere fantastiske restauranter og øens hyggeligste lille sandlagune mellem klipperne og strandbar. For slet ikke at nævne beboere.Byens historiske bykerne er en af Danmarks bedst bevarede gamle byer, og byen værner på uendelig mange planer om det oprindelige miljø. Storegade 14 er uden tvivl en af byens fineste huse. En fremtrædende ejendom med hele otte fag bindingsværk, beliggende i en af Svanekes tidligste gader. Den høje sokkel og de fem granittrin op til den smukke hoveddør, efterlader ingen tvivl om at her er tale om et hus med en betydelig historie. Ejendommen som den står i dag kan dateres tilbage til 1850, hvor byens skomager Peter Petersen lod den opføre, og hvor flere generationer efter ham drev skomagerbutik fra ejendommens ene halvdel, alt imens den store familie boede en den anden halvdel.Den store familie vil finde sig til rette her. Her er alt hvad man behøver under med 207 m2 under tag – og mere til hvis man drømmer om andet end blot at bo på matriklen. Overalt mærkes historiens vingesus med et væld af originale detaljer, der indkapsler ejendommens helt særlige stemning fra en svunden tid. De obligatoriske Svanekesprossede ruder, de originale trægulve, de i alt tre brændeovne, de smukke lofter, og den poetiske dobbeltdør til den smukke have med klippefremspring.En ejendom hvor du kan drømme drømme, som kræver højt til loftet i mere end en forstand, samtidig med du lever det bedste liv muligt i en af Danmarks fineste byer.Ejendommen bemærker sig desuden ved: – Rummelig og optimal udnyttelse med fire gode værelser, med mulighed for yderligere værelser efter behov – Nyere badeværelse på stueplan med badekar og brus- Funktionelt badeværelse med brus på 1. salen- Flere gode stuer på både stueplan og 1. sal- Stor rummelig hall, der i dag anvendes som butik, tidligere galleri og i tidernes morgen skomager- Hele to udgange til hyggelig have i niveauer med både klippefremspring, havkig, spisekrog og udhus- Rundt hjørnet fra huset finder du havnen med alt dens maritime liv, restauranter, Svanekebrød, sauna og biograf. – Går du et minut igennem byen finder du Torvet i Svaneke, der er byens hyggelige samlingspunkt, hvor der året rundt afholdes markedsdage- Her finder du bl.a. den fine restaurant Vinøst, øens ældste købmand, Svaneke Bolcher, SuperBrugsen og den legendariske bodega, Søllings Bodega…