Beskrivelse
Rækkehus med UDSIGT til VADEHAVET
Åbent hus med tilmeldingskrav 19/10 – klik på billede –
Arkitektonisk flot rækkehus i Enjoy Resorts i Havneby beliggende i 1. række til Rømø Golfbane, indsejlingen til Rømø Havn og Vadehavet og i gåafstand til wellnesscenter, indkøb- og spisesteder i Havneby og Rømø Havn. Vadehavet er spisekammer for et stort antal trækfugle, der år efter år lægger vejen forbi bl.a. den del af Vadehavet, samt de tilgrænsende engarealer, der kan iagttages fra huset og især fra husets altan. Der venter dig nogle spændende naturoplevelser.
Ferieboligen er en del af Enjoy Resorts. Centerbygningen på Enjoy Resorts rummer flg. faciliteter: Restaurant, 8 bowlingbaner, svømmebassin til både voksne og børn, fitness samt en stor wellness afdeling på ca. 2.600 m². Se mere på www.enjoy-resorts.dk
Rækkehuset er meget velholdt og opført i gedigne materialer. Huset har et boligareal på 97 m² + et depotrum på 3 m² fordelt på 2 plan. Huset er fuldmuret med blødstrøgne, rødbrune teglsten og et stråtag med kobberinddækninger. Flisebelægning i granit.
Rækkehuset er indrettet med entré i åben forbindelse til køkken/alrum med bl.a. stilfuldt Unoform inventar og opvaskemaskine samt køleskab. En muret brændeovn og udgang til en stor sydvendt granitbelagt terrasse. 2 store soveværelser med dobbeltsenge samt et lækkert badeværelse med væghængt toilet, skabsarrangement fra Unoform og bruseniche. Kombineret vaskemaskine/tørretumbler. I hele underetagen er der klinkegulve med gulvvarme.
1. sal er indrettet med en lækker stue med trægulv, lækre opholdsmøbler med mulighed for opredning til 2 personer og udgang til en sydvendt stor altan/tagterrasse. Gode muligheder for at nyde solen fra både terrasse og altan. Parkeringsplads til 2 biler ved hoveddøren.
Sælger har i 2022 fået “renset” og opfrisket stråtaget, samt igennem de seneste 7 år – udover almindelig god vedligeholdelse – udført følgende forbedringer: 6 nye udendørs lamper i kobber, nye havemøbler, udskiftet fuger i vinduespartierne mod vest/syd, skiftet stort set alle møbler og lamper i køkken/alrum og i stuen på 1. sal.På 1. sal er der anskaffet en “skybar” med fantastisk udsigt samt alle indvendige vægge fremstår nymalet.
Ferieboligen er udstyret med trådløst Internet og Flexkontrol. Med Flexcontrol har du bl.a. adgangskontrol, alarmovervågning og styring af elforbruget (herunder varme). Du kan således bl.a. skaffe dig adgang til huset ved at benytte en kode, der enten kan indtastes på kodeboksen ved hoveddøren eller via Internettet.
Som det fremgår af salgsopstillingens ejerudgifter, betaler du kontingent til Ejerforeningen RGW. Ejerforeningen står bl.a. for husforsikring inkl. indbo, renovation og genbrug samt vedligeholdelse af grunden – både på og i (veje, belysning, grønne arealer, ledningsnet – både vand og spildevand).
Huset opvarmes med el og suppleret af en brændeovn.
P.t. ingen udlejningsformidlingsaftale på huset. Vi har indhentet et 2024-udlejningsbudget på huset. Budgettet viser en lejeindtægt på kr. 119.458,- + forbrug ved 34 ugers belægning….