Markmandsgade 27 2-th, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Gavlbolig med 2 store altaner og mulighed for p-plads.

Som ny ejer kan du se frem til et Københavnerliv af høj klasse i nyere og praktiske lejlighed, der har udsigt til Christianshavns volde og Vor Frelser Kirkes snoede spir. Her får du både natur og storbyens puls lige uden for døren, ligesom du nemt kan trække dig tilbage og nyde hverdagen i lejligheden, der ligger på anden sal i en moderne ejendom med elevator. Med til det gode byliv hører altaner, og denne lejlighed har ikke mindre end to af slagsen. Den ene altan, der vender ind mod det fælles gårdmiljø, har morgensol, mens den anden er perfekt orienteret mod solnedgange over byen. Det er også her – på den vestvendte altan – at udsigten topper med kig til den ikoniske frelser-kirke og de gamle træer, der omkranser voldene. Lejligheden ligger trukket tilbage fra kvarterets veje, så her er ganske roligt og faktisk så fredeligt, at den postkort-skønne udsigt er tilsat blide toner i form af små melodier fra Vor Frelser Kirkes klokkespil. Markmandsgade er en sidegade til Amagerbrogade, der har et stort udvalg af butikker, cafeer og take-away. Samtidig tager det fra lejligheden kun fem minutter at slentre til Christianshavns kanaler, mens du med et par minutter mere over Langebro får adgang til Indre By. Det helt lokale miljø tæller stierne langs Christianshavns volde, og når det kommer til løbeturene, kan du holde den grønne fane højt videre gennem Kløvermarken og runde Amager Strandpark med mulighed for en dukkert i Øresunds bølger. Lejligheden er en del af et byggeri opført i 2014, der ligger med god afstand til naboejendommene. Det giver luft omkring Markmandsgade 27, og med en placering på anden sal er resultatet, at denne lejlighed flyder i ét med dagslyset. Planløsningen tilbyder et rummeligt badeværelse med gode vaskefaciliteter. Samtlige kvadratmeter i lejligheden byder på behagelig gulvvarme. Boligen har A2015-energimærke og udmærker sig med lave udgifter til såvel varme som fællesbidrag. Ejendommen har kabel-tv og fibernet, og lejligheden er udstyret med stik til begge dele i alle værelser. Dertil er altanerne forbedret med el-udtag til lyskæder og varmelamper. Det fælles gårdmiljø rummer alt fra legeplads og petanquebane til græsplæne og cykelparkering. Med til lejligheden følger et rum til opbevaring og mulighed for at leje festlokale og to gæsteværelser med eget bad. De kommunale parkeringsforhold i området er gode, men som ejer af lejligheden får du også mulighed for at leje eller tilkøbe en privat plads til bilen. Kontakt EDC, så vi arrangerer en fremvisning.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Markmandsgade 27 2-th, 2300 København S4.696.000 kr.53.364 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.283 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: A2015Størrelse: 88 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 2014