Beskrivelse
Super dejligt sommerhus ved Skåstrup Strand
Solbakken 6 er et hyggeligt og velholdt sommerhus velegnet for den pladskrævende familie. Huset indeholder 3 soverum, dejligt badeværelse med gulvvarme og flot køkken i åben forbindelse med stor stue med udgang til udestue og til begge de 2 store terrasser, der vender mod hhv. øst og vest.
I BBR er det anført, at der er 81 kvm boligareal og 22 kvm indbygget garage. Garagen er indrettet til aktivitetsrum med direkte adgang fra boligen.
Huset ligger på en god stor grund, udlagt med græs og buske. Godt udhus beliggende bagerst i haven, med egen terrasse / hygge krog.
Kun godt 300 meters gang til stranden.
Huset opvarmes med brændeovn og varmepumpe. Det er beklædt med vedligeholdelsesfrit materiale, og derfor nemt at holde.
Huset er tilsluttet fibernet.
Selve sommerhusområdet “Skåstrup Strand”, er et eftertragtet område for familier, der ønsker ordnede forhold med fred og ro. Der er mange aktivitetsmuligheder, herunder surfing, sejlsport og et godt kystfiskeri. Badestranden er meget børnevenlig med lavt, rent og friskt vand. Kun ca. 8 km. til Bogense som er Fyns mindste købstad, men nok den hyggeligste. Her findes bl.a. den gamle atmosfærefyldte havn, det gamle torv med torvedag hver torsdag, Fyns største marina, spisesteder, golfbane, svømmehal, indkøbsmuligheder, i de mange specialbutikker og meget mere. Prøv den dejlige cykeltur langs strand og gennem skov til Bogense!
Så skynd dig og book en fremvisning allerede i dag. Vi kan træffes på 64 81 19 13, vi fremviser alle ugens 7 dage….