Beskrivelse
Indflytningsklar etplansvilla med dejlig have for enden af blind vej
Torsted er et attraktivt område for børnefamilien og i det hele taget for dem, som søger en tryg beliggenhed nær mange af hverdagens faciliteter. Nu kan I faktisk blive de glade ejere af en super dejlig hjørnegrund for enden af en blind vej, for nu står Torsmark 21 til salg: en indflytningsklar etplansvilla fra år 2000.Selvom villaen ikke har så mange år på bagen, er der stadig flere opdateringer at bemærke – bl.a. i køkkenet, som er et glimrende eksempel på hjemmets lyse og imødekommende overflader. Det lysfyldte hjem og den stemningsfulde, fleksible indretning byder i alt på 141 kvadratmeter, som først og fremmest er fordelt på køkken-alrummet med en sydvestvendt stue i forlængelse, et bryggers tilstødende entréen, i alt to badeværelser og en separat forældre- og børneafdeling, hvilket i alt giver jer fire gode værelser. Her skal I med andre ord kun glæde jer til at udfolde jer i ordentlige, lyse og gennemgående indbydende rammer.Hele grunden er 923 kvadratmeter stor, og det giver både plads til en pæn anlagt have, som rammes af morgen-, middags- og aftensol. Haven er både ugeneret og ganske overkommelig, og i stedet for naboer til alle sider ligger I ud til “Børneskoven” – et grønt område, der via stisystemer forbinder jer med by, institutioner og legeaftaler. Afslutningsvis er det værd at nævne, at der er carport, et isoleret skur samt et godt udhus, og så er der mulighed for at bygge til boligen eller opføre mere carport eller garage, hvis I ønsker det.Ja, det er et virkelig godt område, som har det hele. Hele kvarteret er super børnevenligt, og der er bl.a. ikke langt til institution, skole, fritidsaktiviteter og dejlig natur. Selv nærmeste indkøbsmulighed ligger bare 500 meter væk, alt imens pendleren ikke engang skal trille i fem minutter for at køre på motorvejsnettet. En mere tryg, praktisk og børnevenlig beliggenhed skal man altså lede længe efter.Velkommen….