Beskrivelse
Etplansvilla fra 2004 med god indretning og fredelig beliggenhed
På Møllebakken 46V i Lading lige mellem Randers, Silkeborg og Aarhus finder I denne veldisponerede etplansvilla fra 2004, som har en rigtig god planløsning. Hjemmets 123 kvm fordeler sig nemlig over fire værelser, et badeværelse, et bryggers, et køkken-alrum og en stue i delvis åben forbindelse. Hertil får I en grund på 840 kvm med carport og en nem, solrig have. Møllebakken er et hyggeligt, lukket kvarter, som bindes godt sammen af stisystemer. Lading har forsamlingshus samt dagtilbud og omkranses af den skønneste natur, hvor de smukke arealer omkring Lading Sø skal fremhæves. I er tilknyttet skoledistriktet i Hammel med Søndervangskolen, som kan nås på under et kvarter i bil, og i nabobyerne Sabro og Tilst finder I mange indkøbsmuligheder. Derudover er der ikke mere en mellem 25 og 35 minutters kørsel til både Silkeborg, Randers og Aarhus, hvor Aarhus er tættest på. Villaen præsenterer sig pænt med røde mursten og hvide vinduesrammer, og I træder indenfor via entréen, hvor I har et værelse til den ene side og badeværelset med brus til den anden. Ret fremme kommer I til stuen, som modtager et gavmildt dagslys fra syd og vest, og gennem de franske døre ledes I til køkken-alrummet. Køkkenet fremstår indbydende i et lyst, klassisk design, og fra køkkenet er der udgang til bryggerset, som leder videre til det andet værelse. De sidste to værelser tilgås fra alrummet. Foran alrummet er der anlagt en sydvendt fliseterrasse, hvor solen kan nydes hele dagen. Derudover består haven af en nem græsplæne, en flisesti, der løber hele vejen rundt om huset, samt carporten, som har et praktisk udhus i forlængelse….