Beskrivelse
Yderst indbydende og charmerende ejendom med plads til hele familien.
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/10 – klik på billede –
Charmerende ejendom med god beliggenhed i skøn landlig idyl med skole og daginstitution indenfor bekvem rækkevidde.
Med kort afstand til Vojens sælges her meget velholdt landejendom som består af et stuehus og en god stald og garagebygning. Beliggenheden er i udkanten af Over Jerstal og grunden er på godt og vel 1 ha. Her er masser af muligheder for at boltre sig såvel ude som inde, samt et hyggeligt gårdhavemiljø med havepavillon.
Det hyggelige stuehus er på 200 m², er hvidmalet og med eternittag. Boligen er oprindelig opført i 1935 og har en nyere tilbygning – men ejendommen er ombygget og moderniseret igennem de senere år, senest med nyt køkken inventar fra 2021.
Indretningen er med baggang/bryggers med klinkegulv med varme og her har du installation til vaskemaskine og tørretumbler, her er også teknikskab. I forbindelse med baggangen er der et dejligt badeværelse med klinkegulv med varme og bruseniche. Der er ligeledes direkte adgang til det hyggelige og rummelige køkken/alrum med flot lyst inventar, klinkegulv med varme, og udgang til vestvendt terrasse. Der er installeret gaskomfur. Fra køkken er der adgang til den hyggelig spise- og opholdsstue, hvor der er installeret brændeovn fra 2015. I entre/forstue og herfra er der adgang til soveværelse med trægulv. 1. salen er indrettet med repos, 4 værelser og et stort badeværelse med bruseniche.
I staldbygningen hvor der er hvælving lofter, er der fyrrum med installeret pillefyr fra 2016, et viktualierum og i øvrigt er der også et stort værksted. Sammenbygget med denne bygning er der garage med plads til lift (den tilstedeværende lift medfølger ikke) og der er desuden dobbelt garage.
Her får du en superfin og velholdt ejendom med masser af muligheder.
Grundarealet udgør 11.286 kvadratmeter, bestående af en grusbelagt indkørsel/gårdsplads, stor græsplæne, godt etableret beplantning, frugttræer og frugtbuske. Det store grundareal tilføjer ekstra privatliv og muligheder for mange udendørs aktiviteter. Det isolerede lysthus fra 2012 har god plads, og giver hyggelige stunder i alt slags vejr.
Ejendommen er ikke blot en bolig, men en skøn oase fyldt med muligheder, som skaber en perfekt ramme for en skøn tilværelse i dejligt isolerede omgivelser….