Beskrivelse
Er drømmen at komme til at bo i naturskønne omgivelser med udsigt til grønne, åbne arealer og dog ikke længere væk end et kvarters kørsel i bil til Roskilde, så er Lindegårdsvej 2 et godt bud på dette. Her finder I en dejlig, velholdt villa, der er opført i 1965 og byder på 123 kvm.Villaen i Øster Syv i Viby Sjælland ligger centralt i forhold til Roskilde og Ringsted ligesom I her er ikke langt til Viby Sjælland, hvor I finder Viby Skole. Viby Sjælland har skole, friskole, pasningstilbud og et godt udvalg af dagligvare- og specialbutikker. Her finder I også et meget aktivt idræts- og foreningsliv, – for både børn og voksne.Boligen tilbyder en god planløsning med gulvvarme i hele huset undtaget på kontoret. Fra den dejlige gårdhave træder man ind i den rummelige entré, hvor I får adgang til henholdsvis køkkenet og stuen. Det lyse store køkken har en god indretning og arbejds- og opbevaringsplads og plads til et spisebord, hvor I kan samles. Her får I adgang til bryggers med plads til vaskefaciliteter samt et mindre wc. Fra bryggerset har I også adgang til den fantastiske gårdhave. Her har I en garage der kan indrettes til anden brug. Fra køkkenet er der adgang til et stort værelse, der for nuværende er indrettet til kontor, musik- og træningsrum, samt I får adgang til yderligere et værelse med skabsvæg, der er indrettet som soveværelse. Lige overfor har I det store badeværelse med bruseniche og godt med skabsplads.Stuen er lys med et flot klinkegulv og de mange vinduespartier lader naturlige lysindfald fylde rummet. Her tilfører brændeovnen varme og en hyggelig atmosfære. I kan indrette jer med spisebord samt bløde møbler for afslapning og hygge. Her er udgang til den delvis overdækkede træterrasse, hvor I kan sidde i al slags vejr.En skøn privat have med en stor plæne og skøn beplantning og mulighed for flere hyggekroge står til jeres disposition. Hertil kommer en god bred indkørsel med mulighed for parkering.Omkring fire kilometer fra hjemmet ligger Viby Sjælland Station, hvorfra I kan komme til Hovedbanegården i København på 46 minutter….