Beskrivelse
2 værelses lejlighed i Centrum
Dejlig lys lejlighed med central beliggenhed. Lejligheden er beliggende i højt stueplan, og derfor kan man ikke fra gadeplan se ind af vinduerne. Når du kommer ind i lejligheden , bliver du mødt af entre med skab og plads til overtøj. Fra entreen kommer du til et lyst badeværelse med bruseniche. Videre ind i lejlighedens store stue, hvor her er plads til både sofa-arrangement og spisebord. Soveværelset i lejligheden er dejligt stort og med meget skabsplads. Fint køkken med god skabsplads samt med udgang til bagtrappe til fælles have og eget skur. Der er er trægulve i entre, stue og soveværelse. Lejlighedens entre og badeværelse er istandsat i 2019 – blandt andet både gulv, loft og vægge i entre. Fælle have, fælles vaskekælder samt fælles p-pladser. Udlejning er tilladt i ejerforeningen.Lejligheden er beliggende få minutters gang fra Næstved Station samt til Centrum med hyggelig atmosfære og gode indkøbsmuligheder. Næstved Storcenter nåes hurtigt i bil eller på cykel.Rådmandshaven og Herlufsholmskoven ligger ligeledes få minutter fra lejligheden….