Beskrivelse
Renoveret lejlighed beliggende i hjertet af Nørrebro!
Vi har nu fornøjelsen af at byde jer indenfor i denne fantastiske lejlighed, der blandt andet byder på helt nyt badeværelse m. gulvvarme, hjørnestue, nyere køkken og en masse smarte løsninger! I træder indenfor i en skøn entré, og bemærker med det samme de gennemgående plankegulve, LED-spots i loftet, en god fordelingsgang og et skønt lysindfald. Fra entréen har du direkte adgang til lejlighedens stue. Her er et skønt kig til det pulserende liv på Nørrebrogade, der er svært ikke at forelske sig i. Dannebrogsvinduerne tillader et maksimalt lysindfald der er i perfekt harmoni med den rå murstensvæg. Ikke mindst er der plads til at venner og familie kan inviteres over til en hyggelig aften. Lejlighedens køkken fremstår med flotte, mørke fronter der bryder den minimalistiske stil. Her er desuden installeret både vaske- og opvaskemaskine, som man ikke finder mange steder. I forlængelse af køkkenet ligger lejlighedens badeværelse. Det er lavet færdigt i 2023 og fremstår i grå nuancerede farver. Her er indbygget cisterne, separat brus, automatisk ventilation der starter når der bliver fugtigt og ikke mindst gulvvarme. Det bliver ikke bedre. Lejlighedens to soveværelser ligger begge med adgang fra fordelingsgangen. Det er her oplagt at have hhv. soveværelse og kontor/gæsteværelse, men lejligheden egner sig desuden også som en delevenlig lejlighed, der kan deles mellem flere. Lyset i lejligheden kontrolleres via Philips HUE system, der kan styres via telefon. Elektricitet i lejligheden er udskiftet og der er desuden installeret smarttermostater fra Danfoss på radiatorerne, der kan programmeres. Lejligheden er altså lige til at flytte ind i!Lejligheden er beliggende i en velholdt murstensejendom fra 1892, som senere hen er ombygget i år 2002. Ejendommen drives af en veletableret forening, der har en sund økonomi. Ejendommen byder på et hyggeligt gårdmiljø med bænkesæt, hvilket giver ro og fred, selvom ejendommen er så centralt beliggende. Ejerforeningen har tilsluttet fjernvarme og dørtelefon, og der er endvidere brugsret til loftrum og tørrerum. Lejligheden er beliggende med udsigt over Nørrebrogade, der giver adgang til masser af indkøbsmuligheder, hyggelige caféer, restauranter og Nørrebroparken. Nørrebrogade er desuden blevet renoveret med ny asfalt, og det er kun busser der kører på vejen. Fra lejligheden er der mange transportmuligheder, heriblandt grønne cykelstier, S-tog, Metro og bus – så kan du udforske Nørrebro, eller komme til København K på 10 minutter. Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering….