Rønningevej 11, 5550 Langeskov

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velholdt villa på 179 etagemeter centralt i Langeskov

Åbent hus med tilmeldingskrav 22/10 – klik på billede –

Under 300 meter fra centret i Langeskov finder I denne velholdte villa, som dermed har én af byens mest centrale adresser. Den klassiske villa er løbende opdateret og fremstår i flot stand, og de 179 etagemeter giver familielivet gode vilkår. Derudover bør I også bruge et øjeblik på den sydvendte have, hvor de fine, velpassede bede skaber et skønt og unikt uderum.

Beliggenheden betyder, at det altid er hurtigt at finde det, I mangler, uanset hvilket af byens supermarkeder der bliver jeres foretrukne. Med skole, pasningsmuligheder og stationen inden for rækkevidde er det nemt at få hverdagens ender til at mødes, og IC-forbindelsen til Odense og Nyborg har gjort byen tiltagende populær blandt pendlere.

Selve boligen er en klassisk villa fra 1950, som hører til den sidste generation af murermestervillaer, inden bybilledet blev overtaget af etplanshuse. På Rønningevej 11 mødes I af en præsentabel villa i røde mursten, og huset er senere udbygget med en ekstra stue i 1996. Tilbygningen matcher det samlede udtryk, og bemærk desuden, at huset i samspil med garagen afskærmer hele baghaven, som dermed bliver fuldkommen privat.

Villaen følger en praktisk indretning. Det betyder, at badeværelset og de to værelser er placeret på første sal, mens vaskerum, værksted og viktualierum ligger i kælderen. Her finder I også et disponibelt rum i boligkvalitet. Stueplan samler trådene i det åbne opholdsmiljø, som indeholder køkkenet og to lyse stuer. Man har valgt pæne, lyse elementer i køkkenet, mens de to stuer ligger forskudt for hinanden. Begge har dog direkte forbindelse til havens sydvendte terrasse, som ligeledes er opbygget i flere niveauer.

At opholdsafdelingen samtidig har glæde af udsigt til haven er en skøn sidegevinst, og hvis I har den mindste interesse i haveliv, er I kommet til det rette sted. Her har vi fat i en prydhave af den smukke, klassiske slags.

Det er værd at opleve både hus og have ved selvsyn – kontakt os hos EDC og lad os invitere jer med på en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Rønningevej 11 , 5550 Langeskov1.450.000 kr.9.728 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.369 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 122 ㎡Grund: 801 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1950