Beskrivelse
Spændende ejendom på Sydlangeland med værksted og udstilling/butikslokaler
Det er en ejendom fuld af muligheder, vi her udbyder til salg på det sydlige Langeland. Hele 250 m2 er her til rådighed samt en stor garage med to porte og i alt 64 m2. Der har tidligere været butik i ejendommen, hvilket giver mulighed for detailhandel såsom salg af keramik eller anden brugskunst. Huset kan både erhverves som helårsbeboelse eller evt. flex-bolig, og så ligger det meget synligt nær hovedvejen og strømmen af folk, der skal videre til Sydøen – velkommen til!Huset ligger på en 920 m2 stor grund direkte ud til åbne marker. Du bliver ejer af en klassisk villa i halvandet plan fra 1917. Inden for de sidste seks år har huset fået støbt nyt gulv, som er forberedt til gulvvarme i de to stuer. På førstesalen er der lavet nyt gulv i værelserne, efterisoleret i skunkene og lavet nye elinstallationer. Huset opvarmes ved fjernvarme.Huset er indrettet med to butikslokaler med facade ud mod vejen. Det ene lokale har videre forbindelse til et stort værksted. Boligdelen byder på køkken, bryggers, to stuer, udestue, soveværelse og et badeværelse. Førstesalen er indrettet med to store soveværelser og to disponible rum.Ejendommen er især gearet til de, der søger en bolig, som også har plads til at indrette værksted eller atelier samt mulighed for at udstille og sælge brugskunst eller lignende. Beliggenheden ud til landevejen, gør ejendommen synlig for forbipasserende, og der er tilmed en lille rotunde foran huset, der gør det nemt for nysgerrige at parkere og kigge indenfor. Særligt i sommerhalvåret er der en lind strøm af sommerhusgæster mod sydøen samt turister, der vil opleve attraktioner som den smukke, nyrenoverede Broløkke Herregård, Koldkrigsmuseet, de vilde heste og Bagenkop. Nærmeste by er Humble som har flere dagligvarebutikker, apotek, bageri samt folkeskole og institutioner. En ejendom man skal opleve “live” for at rigtigt at kunne danne sig et indtryk – ring og bestil en fremvisning i dag!…