Beskrivelse
Et sted, man gerne vil hjem til. Athenevej 13 er en super velbeliggende grundmuret etplansvilla, som er tilsat alle de bedste ingredienser: lys, hygge, en veltænkt planfordeling og gavmilde kvadratmeter, en god del dejlig have og sidst, men ikke mindst, en fredelig tilværelse på et lukket vænge.Her kan I trygt bevæge jer rundt.Hvis I ender med at sætte navne på postkassen ud fra det røde hus på Athenevej 13, så flytter I også til et roligt, lukket villakvarter opkaldt efter græske guder. Hekatestien ligger lige om hjørnet til løbeture og fodbold i det grønne område. Her kan de små bevæge sig sikkert omkring mod legeaftaler, og vejen til daginstitution er ligeledes kort, mens de lidt større børn kan cykle i skole på godt fem minutter. Derudover er det praktiske også på plads med supermarked 500 meter herfra samt kun få minutters kørsel til E45.Røde mursten, tegl og en grøn have.I skal ud og se på et hus fra 1984, som præsenterer sig klassisk og gedigent med røde mursten, rødt tegltag og hvide vinduesrammer. Faktisk går murstenene hele vejen hen til garagen, og på den måde får I også en skøn læterrasse, som bliver en del af det private udeliv. Terrassen vender mod syd, og herudover får I også en terrasse nummer to og en græsplæne, der lægger op til bold og leg.Ét plan på 161 kvadratmeter.Her kan I bare flytte ind. Det her hus har nemlig været i gode hænder, og på samme tid råder hjemmet også over husets oprindelige sjæl; I kan fx se det i de kvadratiske terrakottafliser. Ellers folder hjemmet sig lyst og indbydende ud fra entréen, der har tilstødende toilet. Herfra finder I både det første værelse af i alt fire, mens I også får adgang til en stor stue, et køkken-alrum og et opholdsmiljø med brændeovn – med andre ord er der super god plads til samvær. Hjemmet afsluttes af et badeværelse med både kar og brus samt et bryggers med egen indgang. Alt i alt lige dele hyggeligt og praktisk, særligt til familien….