Beskrivelse
Beliggenhed direkte ud til fjorden – dog sikret bag dige.Søger I et hjem med masser af plads? Og drømmer I om at bo med naturen lige uden for hoveddøren? Så er denne ejendom på Enø værd at se nærmere på. Her er tale om en villa med en virkelig attraktiv beliggenhed – direkte ud til vandet. Fra såvel boligen som haven får I glæde af udsigten til Karrebæk Fjord, og I kan spejde over til Karrebæks bred og til landsbyens fine kirke. Via egen have er der desuden forbindelse til en lille bådebro, hvorfra I kan stævne ud i kajak. Det gedigne hus byder på 269 kvadratmeter, som er fordelt over halvandet plan. Hele villaen fremstår pænt vedligeholdt, heriblandt med et flot, nyt spisekøkken. I sidstnævnte har de naturrige omgivelser været inspiration for det smagfulde køkkendesign, der fremstår med skabs- og skuffemoduler i træ-look. Den tilstødende opholdsstue får lys fra tre verdenshjørner, så her er det skønt at samles, uanset tidspunktet på dagen. Foruden køkkenet og stuen indeholder stueplanet et bryggers, et badeværelse og to værelser. Et af værelserne har adgang til et mindre værelse med skabsvæg. På boligens førstesal finder I yderligere to værelser, hvoraf det ene har fransk altan. Etagen indeholder også et ekstra badeværelse og endnu en hyggelig stue med vandudsigt. Den velanlagte have har grønne bede, frugttræer og en stor fliseterrasse, der vender mod vandet. I de lune måneder vil I med sikkerhed dække op til størstedelen af måltiderne herude, for maden smager bare bedre, når den kan nydes i solen og med sådan en enestående udsigt. Smuk natur og gode badestrande er en del af nærmiljøet, og i Karrebæksminde finder I alt, hvad I har brug for i hverdagen. Byen har en helt særlig atmosfære med streetfood marked, bager, flere restauranter, spillested, indkøbsmuligheder, butikker, udlejning af alt til leg på vand m.m….