Beskrivelse
Beliggende på fantastisk naturgrund
Skønt ugenert beliggende sommerhus, med kun 300 meter til Svinkløv Plantage som byder på et frodigt dyreliv, et område som indbyder til hyggelige stunder med familien. Svinkløv har en meget unik flora, mange dale og afmærkede stier. Beliggende i gåafstand til Vesterhavet (Svinkløvstrand og Grønnestrand) via stisystem og små veje.
Sommerhuset er velbeliggende på fantastisk skøn og spændende naturgrund på 5.890 m². og byder på: Entre med garderobeplads og trægulv, badeværelse med klinker på gulv med gulvvarme og god bruseniche. Hyggeligt soveværelse med trægulv og desuden 2 værelser med køjesenge.
Skønt køkken/alrum med trægulv og udgang til sydvendt terrasse. Stuen har en hyggelig brændeovn, som indbyder til hyggelige aftener samt åben forbindelse til køkken og spiseplads.
Nærtliggende Slettestrand er en dejlig ferieby med et godt udvalg af restauranter, her bugter klitterne sig langs kysten ved den dejlig bred strand, oplev gammeldags bådbyggeri ved Han Herreds Bådbyggeri og Kystkultur center, natur legeplads til børnene, mulighed for mountainbike ture på afmærkede stier, kunstcenter, naturområdet ved Fosdalen og meget mere, alt i alt et utrolig skønt sommerhusområde som skal opleves. Morgenbrød og daglighandel kan gøres ved købmanden i Hjortdal og i sommerperioden ved Svinkløv Camping.
Med få kilometer til Fjerritslev, tilbydes her en livlig handelsby med næsten alt i forretninger, desuden er her en flot og attraktiv 18 hullers golfbane, bowlingcenter, museum, svømmehal og fine trafikforbindelser til bl.a. Aalborg og Thisted.
Sommerhuset er opført år 1974 med udvendig træbeklædning, eternittag og indvendigt med rustik loft og vægge. De fleste vinduer er udskiftet for nyligt.
Lejeaftale.: Der foreligger ingen lejeaftale på sommerhuset….