Beskrivelse
Nyistandsat rødstenshus med charmerende detaljer
Åbent hus med tilmeldingskrav 2/11 – klik på billede –
Ikke langt fra fjorden i hyggelige Durup ligger dette fine rødstenshus og venter på at blive jeres. Med en nyistandsat stueetage, der komplimenterer de originale detaljer, tilbyder denne bolig den perfekte harmoni mellem moderne komfort og autentisk charme. Det vil I bemærke allerede når I træder ind i huset. Her møder I en lys entré med charmerende gulv og et praktisk skab, der gør det nemt at holde orden i jeres hjem. Det lækre badeværelse med de elektriske blå fliser er også et godt eksempel på, hvordan det moderne møder de unikke detaljer. Den store stue er hjertet i hjemmet – her er der masser af plads til at indrette både et fjernsynshjørne, en hyggekrog og en spisestue, så I kan være samlet og nyde tiden sammen med både familie og venner uanset hvad I laver. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen, så I kan følge med i samtalen, mens der laves mad. Den nyistandsatte stueetage byder på nyt loft, nye gulve og nymalede vægge. Derudover er huset blevet efterisoleret i loftrum, samt hulmursisoleret, og der er indsat træ/alu-vinduer i 2016. I kælderen finder I 4 disponible rum, et ekstra toilet, et fyrrum og en garage. Her er der masser af plads til opbevaring, hobbyrum eller værksted. Udenfor husets mure er der en dejlig, lukket have med en delvist overdækket terrasse, hvor I kan nyde jeres måltider på de lune sommeraftener. Beliggenheden er skøn med kort afstand til indkøbsmuligheder, skole, børnehave, svømmehal, gode stisystemer og en smuk bypark.
BESIGTIGELSE AF EJENDOMMEN SKAL SKE EFTER FORUDGÅENDE AFTALE MED EDC POULSEN & VESTER…