Beskrivelse
Udpræget familievilla med sydvendt have lige ved siden af skolen
På Damsbrovej 61 kan Dannebrog hejses, skuldrene sænkes og livet leves! Med over 250 indflytningsklare etagemeter er her rigelig plads til familien, legeaftaler og livets små som store fejringer – skal vi se nærmere på det?Tag hinanden i hænderne på en fremvisning, og mød denne klassiske rødstensvilla, som har stået her siden 1959. Tiden har imidlertid ikke stået stille, og derfor kan I se frem til et velholdt og moderniseret hjem, hvor sildebensflisegulvene går igen som en rød tråd i størstedelen af huset.Skal vi starte nedefra og bevæge os op? Den skrånende grund giver jer nemlig en dynamisk planløsning, og husets to etager fremstår indflytningsklare – og den høje underetages kvadratemeter i fuld boligstandard. Grundniveauet åbner huset op med et stort og indbydende gangareal: Sådan kommer man godt hjem! Der er endda direkte adgang fra garagen, og herfra får I både adgang til nogle indretningsvenlige rum, et bryggers og et toilet.Lad trappen føre jer op, for her bliver I mødt af hjemmets hjerte, nemlig køkken, alrum og stue. En væg opdeler leverummet, så I kan bevæge jer rundt efter aktivitet: Samtalen kan føres over den lækre køkkenø, alt imens popcornene kan bringes direkte fra mikroovnen og hen i det bløde møblement senere på aftenen. Det naturlige lys er fantastisk dejligt herinde, og hjemmet afsluttes godt og regulært af tre dejlige værelser , multirum og to badeværelser med brus.Alt det indre tilsættes en 894 kvm stor grund, som giver rigelig plads til udeliv. Også herude kan I brede armene ud og håbe på godt vejr – der er nemlig mulighed for fjol og leg i den sydvendte have, mens I også kan slappe af på den sydvestvendte hævede terrasse: Om sommeren vil I måske endda ende med at spise aftensmad endnu oftere ude end inde. Dertil kommer de to garager og carporten, som holder sadlerne på cyklerne tørre og redskaberne rustfri.Korsholm Skole bliver jeres nabo, så hverdagen kan let hænge sammen. Derudover er der masser af natur at begive sig ud i, og savner I mere by, er der bare tre km til Hinnerup og 20 minutters kørsel til Aarhus C.Kunne det her være drømmen for jer?…