Beskrivelse
Vibevænget 3 har en dejlig bred indkørsel, der ender i den dobbelte og dobbeltmurede carport med stort redskabsrum, men der er rigelig plads i indkørslen belagt med SF-sten til gæsteparkering også.Indretning : Rummelig hall med opvarmet klinkegulv samt nedgang til kælder og adgang til køkken, opholdsstue, soveafdeling samt gæstetoilet med Höganäss klinker til loft, indbygget spejl, brusenichè, håndvask og klinkegulv m/varme. Soveafdelingen består af gang m/tæppe og vandskurede vægge, badeværelse m/opvarmet klinkegulv, fliser til loft, håndvask, skabe og bruser samt 3 soveværelser, hvor det ene har udgang til sydvestvendt terrasse (opr. forældresoveværelse), de 2 har 4 skabe og det 3. har 2 skabe – i dag en separat børne-/gæsteafdeling. Det store køkken-alrum har Siematic inventar i laminat og klinkegulv og herfra er der direkte adgang til bryggers m/indbyggede skabe og hvorfra man kan gå direkte ud i carporten og således få indkøbte varer ind i tørvejr. Fra køkkenet er der gennemrækningsskabe til den tidligere spisestue, der oprindelig var en del af hele stuen med egeparketgulve, men som i dag er indrettet til soveværelse v h a lette skillevægge oven på parketgulvet, som let kan nedtages. Soveværelset har 4 faste skabe og udgang til sydvestvendt ugenert terrasse. Den store opholdsstue er i vinkel og har muret pejs og egeparketgulve og åben forbindelse til den tidligere udestue, der i dag er en integreret del af hele huset, så stueplads mangler der bestemt ikke i denne villa. Udestuen har el-gulvvarme og skydedør til sydvestvendt terrasse samt ovenlys og store vinduer fra gulv til loft, som giver et dejligt lys og en god nærhed til den helt ugenerte have med mange gode lækroge og terrasser.Kælderen har nedgang fra hall`en via vindeltrappe til stort forrum eller hall med 4 faste skabe og i husets nordøstligste og koldeste hjørne er indrettet viktualierum/vinkælder. Desuden stort kontor/værelse med 2 vinduer og tæpper samt stor gildesal med tæpper og 2 vinduer samt teknikrum med bl a Genvex-anlægget, der i sin tid skulle have fordyret byggeriet med ca 400.000 iflg ejer. Loftet mellem dette rum og stuen er specielt lydisoleret, så har man hjemmeboende teenagebørn, vil de rigtig kunne boltre sig med deres venner her..Listelofter overalt, formspændte Viga dørkarme i eg.Hjerting har god og velfungerende skole og børneinstitutioner, gode indkøbsmuligheder og kort afstand til golfbaner, Marbæk-området og gå-afstand til dejlig badestrand for enden af Vibevænget, ligesom Hjerting byder på gode sejlsportsmuligheder, vinter-badeklub m/adgang til sauna mv.Huset er p t udlejet , hvorfor besigtigelse kun kan ske efter forudgående aftale med vort kontor i god tid.Påregn, at der skal ofres noget på villaen, hvilket vi naturligvis har prissat den efter, men så får man også mulighed for noget helt specielt i èt af Esbjergs ubetinget bedste og mest exclusive kvarterer tæt på badestrand, lige over for fredet gravhøj, op til skov og lysparken og med mulighed for stor udvidelse og for at opføre i forskudt plan, der kan give en fantastisk udsigt over Ho bugt p gr a at Vibevænget skråner meget ned mod vandet.Den 1.244 m2 store grund giver mulighed for at udvide op til 373,2 m2 boligareal i forskudt etage, herudover ubegrænset kælder og op til 50 m2 dobbelt garage/carport/redskabsrum.BEMÆRK . PÅ VIBEVÆNGET KAN DER KUN BYGGES I FORSKUDTE ETAGER PÅ NR 1, 3 OG 5 – DETTE ER SÅLEDES EN AF DE KUN 3 VILLAER, DER FOR ALTID KAN FÅ OG BEVARE EN FANTASTISK UDSIGT OVER HO BUGT, DA DER LIGGER DEKLARATIONER, DER HINDRER HØJE TRÆER OG OMRÅDET SKRÅNER STÆRKT NED MOD HO BUGT, LIGESOM SAMTLIGE BYGGEFELTER ER FORSKUDT FOR HINANDEN.Ny foreløbig vurdering 01.10.2022 3.996.000, heraf grundværdi 1.638.000.Ny foreløbig ejendomsskat 16.304 og grundskyld 12.973 eller i alt 29.277 mod i dag 45.859 = besparelse 16.582 pa eller 1.382 pr md, BESIGTIGELSE AFTALES (GERNE I GOD TID A H T LEJER) PÅ *75 136300….