Beskrivelse
Dejlig villa med udsigt til fjorden!
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/10 – klik på billede –
Skøn helårsbolig beliggende i 1. række til Lammefjorden ved Isefjord.
Ejendommen fremtræder velholdt og pænt moderniseret, og er med et velindrettet boligareal på 130 kvm. Det hyggelige og læfyldte gårdmiljø er med udsigt til fjorden mod øst. Her kan nydes de mest betagende solopgange i harmonisk fred og ro.
Supplerende er der separat udhusbygning på 50 kvm. og en isoleret garage / værksted på 27 kvm. i forlængelse af boligen.
Yderligere forefindes ekstra udhusplads opført i træ og et bådhus (ikke noteret på BBR meddelelsen).
Opvarmning sker via pillefyr, og der er gulvvarme i entré / fordelingsgang, køkken og badeværelse samt forberedt til gulvvarme i det isolerede værksted i den nordlige gavl af stuehuset.
Boligen er hovedsageligt renoveret for ca. 15 år siden, og indeholder entré, køkken, stue, soveværelse, badeværelse, kontor/værelse med trappe til 1. sal, hvor der er yderligere 2 rigtig gode og rummelige soveværelser.
Ejendommen er placeret i en stille og rolig sommerhusudstykning tæt ved Plejerup i det østlige Odsherred. Der er cirka 600 meter til fjorden og dermed en morgendukkert eller en tur med havkajakken. Nærmeste indkøbsfaciliteter er i Grevinge (5 km.), hvor der foruden brugs, også kan tilbydes en bager samt privatbane mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk….