Beskrivelse
Dejligt landsted i naturskønne omgivelser med 444 boligkvadratmeter
Er din drøm at få masser af plads og bo i rolige omgivelser? – så bør du kaste et blik på Rævebakken 17, hvor du får hele 444 boligkvadratmeter fordelt på 2 plan med 3 badeværelser og 12 værelser/kontor i Nørre Onsild.Ad en privat tilbagetrukket vej, dukker ejendommen “Solgården” op, som er en rummelig og charmerende ejendom i landlige omgivelser, hvor der er højt til himlen og masser af albueplads. Her har du rig mulighed for at nyde fuglene kvidrer og være midt i en fantastisk natur med udsigt til marker så langt øjet rækker, uden at komme for langt væk fra bylivet i Mariagerfjord kommunes største by – Hobro, der bl.a. byder på gågade, et væld af butikker og restauranter, skoler, svømme og idrætshaller og havnemiljø.Stueplan er indrettet med en lys entré med plads til overtøjet, 2 skønne stuer, hvoraf den ene har udgang til vestvendt terrasse samt et køkken med alt i hårde hvidevarer og et bryggers. Desuden er der 2 badeværelser med bruseniche og i det ene er der også et badekar, så dagen kan starte på bedstevis samt 6 gode værelser/kontorer.På første sal kan du se frem til endnu 6 indretningsvenlige værelser, et badeværelse med bruseniche, stor repos og dejligt opholdsstue med synlige charmerende bjælker i siderne.Der er altså masser af plads til den store familie med dine, mine og vores børn eller parret, som har brug for plads til hjemmekontor. Derudover kan de mange rum anvendes til mange formål som fx pladskrævende hobby, atelier, motionsrum, hjemmebiograf eller gæsteværelser.Den flotte naturgrund er med dens størrelse på 9.064 kvm dejlig stor og samtidig et tilholdssted for et varieret dyreliv hvor diverse dyr af og til viser sig. Der er der et væld af udfoldelsesmuligheder under åben himmel i den velplejet have med græsareal og høje træer eller på de flisebelagte terrasser der vender både mod øst og vest. Tilhørende ejendommen er også en garage med fyrrum på 72 kvm.Beliggenheden er et strategisk godt valg for fx pendlere, da der herfra kun er 30 kilometer til Viborg og ikke mindst let adgang til motorvej E45….